Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/360

F1SKER1ER. 347 Sædvanligvis har finderne af perlemuslinger overdrevne be- greber om disses værdi. Perlerne veies i karat, og en karat er ca. 205 mgr. En perle paa ca. 3 mn1. diameter er endnu en ikke saa ganske liden perle, og den kan, hvis den er fuldkommen rund og vakker-, være værd kr. 12—15. Er det en perle paa 2 karat, saa er værdien meget større end af to perler paa l karat. En perle paa 2 karat kan være værd ca. kr. 50, hvis den er fuldkommen rund og vakker, men hvis en perle er tre kar-at — d. e. en perle stor som en ert — saa betales kr. 50 -60 pr. karat, eller en saadan perle kan have en værdi af kr. 15O—180. Fiskeriet foregaar paa Jæderen saaledes, at man om som- meren, naar elven er liden, vader ud paa de grunde steder og tager alle de muslinger, man finder, uden hensyn til størrelse, form eller farve, aabner dem med en kniv, saaledes at dyret skjær-es midt over og følgelig dræbes, undersøger, om der er perler, og kaster det hele fra sig. En øvet «fisker» kan paa denne maade uden nogensomhelst vanskelighed tage livet af 500 -l0OO muslinger om dagen. Grundeierne overlader.ofte hele fiskeriet til fremmede børn, gamle koner og veifarende, som gjør sig en levevei af at gaa fra den ene elv til den anden. Man antager, at om en del aar vil perlemuslingen være saa sjelden i Figgen, at det ikke længer lønner sig at lede efter den; da er det ikke usandsyn1igt, at man her som i Tyskland og Østerrige med omkostninger anlægger kunstige muslingebank(=r for at fornye bestanden. Den bestand af perleskjæl, som endnu er tilbage, maa fre- des, om muslingen ikke helt skal dø ud. Eierne bryder sig lidet om perlefiskerierne, og der optages hestelæs af muslinger, som dræbes, saa at elve, som før var rige, nu er saa godt som øde. Perlerne vokser langsomt Fiskere mener paa mærkede skjæl at have gjort den erfaring, at perler saa store som et knappe- naalshoved behøver 12 aar for at blive saa store som en liden ert, og at sædvanlige perler i perleskjællene behøver 20 aar for at dannes. Ved et forstandigt perlefiskeri regner man, at skjællene ikke bør undersøges oftere end hvert 7de aar. Hvis det skulde kunne tænkes, at man her i landet vilde drive et rationelt perlefiskeri, saa maatte man besætte kortere strækninger med friske perlemuslinger og da inddele dem i 7 felter, som gjennemsøgtes med 7 aars mellemrum, et felt aarlig,