Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/365

Denne siden er ikke korrekturlest

352 1.1sTEB 0G MAN1)A1.S AMT. Fra Ejellestad gang i Øvrebø. . 242 tons.

1) Histøl gang i Hægeland. . 77 »

) Lølan(l gang i Øvrebø . . 36 Z— 355 tons. Noget thorit slænger med paa disse gange, ligesom thorit er fundet i Spangereid. Ste11bryd11i1Ig. I 190O har været nogen virksomhed ved Sødal stenhuggeri paa gaarden Sødal i 0ddernes. Stenen er rød granit. Ved stenbruddet har i aaret l9OO været beskjæftiget 5 mand hele aaret. Produktionen i 190O var ca. 7OO m.2 gadesten, ca. 560 m.3 grundmursten og ca. 30O l. m. trapper et(“. Pro- (luktionens værdi for aaret 190O anslaaes til kr. 6600.00. Paa Hitterø har man forsøgt at bryde norit eller labrador- sten paa gaarden Marsta(l. Der var en prøvedrift, der indstilIedes i l900, da driften ikke fandtes regningssvarende. Kalkst(1n udvindes i Tveid paa gaardene Bakker og Lømslaml. Paa Bakke11 er tillige kalkbrænderi. Kalkstenen fra Lømsland føres til Kristiansand. Allerede i slutningen af det 18de aarhundrede er der brændt kalk i Tveid efter amtmand Holms beskrivelse af amtet. Paa ’I’veid præstegaards grund var anlagt et kalkbrænderi; der var opført Ovn og andre indretninger. Kalken blev brudt heder det, af et vidtløftig bjerg i præstegaardens skog. Eksport af sten fandt i gammel tid sted fra amtets kyster til Holland. Ikke saa sjelden foretoges indladninge11 af de hollandske skibes eget mandskab, som fiskede Stenene op ved land eller tog paa stranden. Undertiden toges stenen gratis eller for en ringe betaling, idet hollænderne fik anvist en eller anden udmark, som kunde ligge bekvemt til for lastningen, hvorved eksportøren fik et jorde ryddet og l1ollænderen sten. Om egentlig brudsten var der sjelden tale; men saadan blev efter traditionen ogsaa leveret Holm angiver i sin beskrivelse af amtet: «Graasten, som Hollænderne udføre, et Aar mere, et Aar mindre, fra alle tre Told- distrikter, beregnes til 2600 Rigsdaler.» Officielt var ladningernes størrelse fra 2O til 15 kubikfavne, men ladningerne var større. Paa grund af de urimelige told- byrder, som blev større efter 1814, saa man gjennem fingre med opgaverne over ladningens størrelse. I 1818 betaltes saaledes for en ladning graasten, 3O kubikfavne med smakken «Vrouw Wilske». ca. kr. 80.00 (19 sp. 4 mk. l2 skill. i sølv) i told, laste— Og fyrpenge; afgiften af fragten var kr. 44.40. I det 18de aar-