Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/366

BERGVA—2RKSDRIF’I’ OG STENBRYDNING. 353 hundrede betaltes 15—2O rdl. pr. ladning, i l82O—aarene det samme beløb i speciedaler. Sikkerligen har hollænderne fra gammel tid forsynet sig med sten i Norge. Steneksporten til Holland begyndte i 1760—aarene i Farsund af kompaniet Lund, hvis handel med Holland bragte det ind paa denne forretning. Fra Farsund udbredte eksporten sig til nabo- byerne Mandel og F1ekkefjord. I begyndelsen eksporterede kompaniet Lund stenen i egne skibe, men stentrafiken besørgedes senere næsten udelukkende af hol- landske skibe paa 16 til 32 kommercelæsters størrelse. Denne Norges første primitive steneksport skaffede ikke stor, men dog en ganske vakker indtægt. Den angives for kompaniet Lands vedkommende til 50O rdl. aar om andet; enkelte aar skal den have været 2000 rdl. Dertil kommer fortjenesten af skibs- provisioner, rekvisita og forefaldende skibsreparationer, som trafiken ogsaa førte med sig. I 1818 udskibede Gabriel &‘ Ebbe Lund 16 ladninger sten af 354 kubikfavne. I virkeligheden var den vel ca. 475—-5O0 kubikfavne, og den indbragte firmaet ca. 350 spd. sølv. De i tiden 1785—91 fra Mandal eksporterede ladninger a-ngives at have indbragt eksportøren 2522 rdl. og Staten 1998 rdl. 9O skill. i told. Det kan dog antages, at eksportørerne har faaet rundt 4000 rdl., hvorved for Mandals vedkommende de private og stateni det tidsrum af 6 aar har havt en indtægt af 6000 rdl., eller 1000 rdl. ct. pr. aar, foruden andre indtægter og arbeidspenge. Denne eksport fortsattes til ud i midten af det 19de aar- hundrede; omkring 1860 kom vel endnu en og anden hollandsk stensmakke, men det var sjeldenheder. K129elguh-r eller in.fusoric3jor(l forekommer i mange indsjøer og myrer og er vistnok temmelig udbredt; den forekommer saaledes paa .—1udabeløen, i Aasnesvatn og i Berej)o1—den i Hitterø herred, hvor den udvindes. Den spades op, tørres og brændes saa hvid. Kise1guhren er paa det oprindelige leiested mørk, farvet Sort af organisk substans, men den brænder sig hvid, naar den er ren. Kiselguhr bestaar af pansere eller skaller af smaadyr, diato- meer, og dens kemiske Sammensætning er væsentlig kiselsyre. Den har evne til at opsuge store masser vand, saa at 100 dele kiselguhr kan optage indtil 500 dele vand. Den opsuger ogsaa sprengo1je, og den ældste dynamit var kiselguhr, som havde opsuget sprengolje eller nitroglycerin. Der udvindes i 0ddernes ler paa Lund af Kristiansands aktie- teglværk og paa Skr-aasta(l af Ski-aastad teglværk. 23 — Lister og Mandals amt.