Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/369

Denne siden er ikke korrekturlest

8ð6 I.ISTl-2R ()G MANDALS AMT. mere udbredt, og den blev bekjendt, da folk fra Lister deltog i de store vaarsildfiskerier. Den er noget dybere og skarpere samt har noget mere spring (er lavere ved midten end ved stævnene) end de øvrige aabne seilbaade, men ellers bygget paa samme maade. Dog er den forsynet med vaterbord, et bord, der er anbragt langs æsingen, og som fra denne ligger skraat opad indefter. Dette vaterbord er meget hensigtsmæssigt, eftersom det, naar baaden krænger, forebygger, at vand saa let trænger ind. Forøvrigt har den samme slags seil, nemlig sprydseil, fok og klyver, af hvilke det førstnævnte dog er af et noget forskjelligt snit, idet sprydbarmen er spids. Denne dannelse af seilet bruges ikke alene ved Lister, men ogsaa østover til Kristiansand og Grimstad, og det giver disse baade et mindre godt udseende, særlig da klyverbommen peger i veiret. De større listerbaade har en drægtighed af 20—-25 tdr., ja op til 30. Dimensionerne paa en ha-ad af ca. 25 tdr.s drægtighe(1 er paa det nærmeste 27 fods længde mellem stævnene, 9 fods bredde paa ydersiden og 4 fods dybde fra kjøl til æsing. De, der ud- rustes til vaarsildfisket, har almindeligt-is 3 par aarer og G mands besætning. Lister, som er skogbart, kjøbte i gammel tid baade til al- mindelig brug fra de nærmeste fjorde ved F lekkefjord. Til lodseri og havfiskeri brugtes baade fra Mandalskanten eller hardan- gorbaade. Østlandsbaadene fra Mandal var store, og flere lodser holdt gjerne baaden sammen, og den gjorde tjeneste i uveir. Hardan- gerbaadene var mindre. Som listerbaadens bygmester nævner Ei1ert Sundt Gjert Gmmersen, som kom til Lister fra Jondalen sogn i Hardanger. Han boede først paa Ore, men flyttede saa til gaarden Tangvall i Søgne, hvor østlandsbaadene byggedes. 0mkring aaret 1830 flyttede han tilbage til Lister til gaarden Tjørve, og her paa Tjørve byggede han først to slags baade, som senere blev arbei- dede sammen til en ny form, listerbaaden. I femaaret 1861—65 blev i Søgne bygget 14O fartøier og baade til en værdi af kr. 45 740, eller gjennemsnitlig aarlig kr. 9 148. Efter StO)’tlk(’)’ stod baadbyggeriet i Søgne lavt i midten af det l8de aarhundrede. Stødet til udvikling af baadbyggeriet gav hollændemes j21v’f paa Norge. Der kom paa den tid en mængde hollandske smak- ker til amtet for at laste med sten og trælast, og til disse af-