Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/377

364 1.lSTER OG MAN1)A1.s AHT. Fredrik III indskjærpede de ældre anordninger om landprang og handel paa udhavnene, der ansaaes for at være til skade for Kristiansand. Efter enevoldsmagtens indførelse fulgte byprivilegier, det ene mere omfattende end det andet-. Nye privilegier udfær- digedes for byen under 3Ote juli 1662; 15de november 1665 fik byen privilegium paa at drive bankfiske, og det bestemtes, at der ved Odderøen skulde anlægges et saltsyderi o. s. v. Under Kristian V kulminerede regjeringens omsorg for denne by. Først blev dens privilegier stadfæstede og udvidede under 29de januar 1672. 23de januar 1682 blev de borgere, der boede paa udhavnene udenfor toldstederne, paalagte at flytte ind til byen, og 6te mai 1682 blev Kristiansand Stiftamtmandens og biskopens sæde. Den latinske skole blev i 1685 flyttet til Kri- stianssand fra Stavanger. Da Kristian V samme aar gjæstede byen, blev der besluttet oprettet et galIeikompani og et skibs- værft her, og dette kom istand i l687. 15de juni 1686 fik byen nye privilegier, mere omfattende end de ældre. Indvaanerne skulde i 2O aar være forskaanede for at betale mere end halv konsumtion; derimod skulde alle indbyggere af Øster-Risør, Mandal, Arendal og Flekkefjord, der ikke inden nytaar flyttede ind til Kristiansand, betale dobbelt skat og konsumtion og ingen andel have i byens privilegier, men svare under fogden og sorenskriveren. I)erhos skulde det staa alle Kristiansands borgere frit for paa disse fire toldsteder at have pakboder og drive handel ved ngifte tjenere. Alle, som drev borgerlig næring udenfor disse havne, skulde under straf af sine huses konfiskation være flyttede ind til Kristiansand. Alle fremmede nationer tilstodes ret til at nedsætte sig i byen, hvor de kunde drive handel som de indfødte og nyde fri religions- ovelse. Endelig blev Stavangers kjøbstadsrettigheder hævede, og det opland, den hidtil havde havt i Jæderen og Dalerne fogderi, skulde henlægges under Kristiansand, under hvis jurisdiktion det Skulde høre, saavidt kommercien og navigationen angik, hvorhos de indenfor dette omraade boende borgere inden michelsdag skulde være forpligtede til at flytte ind til Kristiansand. Endelig skulde almuen inden distriktet være forpligtet til at føre sine fede— og fiskevarer til Kristiansand og holde to liggedage der, før de maatte afl1ænde dem paa andre steder. 20de november 1686 — eller vel fem maaneder efter — udfærdigedes der følgende besynderlige bestemmelser: Da de udenbys handlende endnu ikke var indflyttede til Kristiansand, maatte de i tre aar ikke indkræve restancer hos bønderne, som disse ogsaa skulde være fritagne for at betale, og hvis dette al- ligevel skede, skulde værdien være forbrudt dels til Kristiansands raadhus, dels til byens skole. Derhos skulde de sælge sine varer