Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/389

376 1.1sTEH OG nANnA1.s AMT. Af disse fartøier var kun 15 dampskibe med en drægtighed af 2328 tons og en besætning af 143 mand, hvilke samtlige (lampskibe var hjemmehørende i amtets byer. Ved udgangen af 1875 udgjorde hau(lel.s:flaaden.— I Mandal fogderi . l1O fartøier, 2 798 kommercelæster, 423 mand I Lister fogder1 . t gg1g(gg gïeg g ja Î I amtets landdistrikt l87 fartøier, 6 24l kommercelæster 811 maud. I byer-He .... 266 —— 29 863 —— 2 215 — Dampfartøier. .g .g 12gW—— M §lg1—g g —jag W g lgl;2 —g Tilsammen 465 fa1Ztøie1—,36 915 kom mercelæster3 138 mand eller 77 522 tons. Norske Sjømæ1Id i HOIIa11d. De norske sjømænd søgte tidligere i stort antal til Holland, hvor de tog hyre, ogi mere end lÍ,f2 aarhundrede fortsatte de med at søge til Holland, og disse reiser blev af stor betydning for udviklingen af vort eget lands sjøfart. Det var en gavnlig skole, om end en lang og st-reng. Professor L. Daae har gjort disse reiser eller udvandringer til Holland til gjenstand for en særskilt undersøgelse. I middelalderens sidste aarhundreder var skibsfarten her fra landet ringe, men farterne paa Holland opdrog en dnelig skare af skippere og matroser. Vor betydelige handelsflaades udvikling stammer fra berøringen med Holland, og i sjømandssproget er de neder1andske elementer mange og paatagelige. Norge og Holland kom i nærmere forbindelse ved trælast- handelen i Kristian II1’s tid: hollændernes stærkt voksende sjøfart krævede mere træmateriale, og Amsterdams vækst for- drede masser af skogprodukter til pæleværker, saa man sagde, at «Amsterdam stod paa Norge». Trælasthandelen foregik langs hele sydkysten, hvor der gaves skog og havne, og hollænderne kom straks i bekjendtskabsforhold til kystbefolkningen. Deres besøg blev ikke helt indskrænket til kysterne, men strakte sig stundom ogsaa et stykke op i byg- derne; som gode kjøbmænd fandt de sin fordel ved at handle med skogbønderne langs elvene, og falkefængere søgte helt op i høifjeldet. Norge var den gang ikke et land med betydelig skibsfart men befolkningen færdedes meget paa sjøen. Allerede i Frederik I’s tid tog hollænderne nordmænd med sig som matroser paa sine skibe Da Danmark havde begyndt at tage del i de ostindiske farten sendte Kristian IV l621 den bekjendte nordmand Jens Munk til Holland for at faa folk til en indisk ekspedition. At