Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/390

— HAN1)E1. OG sK1BsFA11T. 377 han medbragte benaadning for alle rømlinger undtagen for dem, som havde begaaet mandd1—ab eller blodskam, synes at vise, at det ikke var usædvanligt at unddrage sig straffe i hjemmet ved at reise til Holland. Hollænderne var derhos istand til at yde gode og kontante 1ønninger. Antallet af norske sjøfolk i hollandsk tjeneste var i det l7de aarhundrede betydeligt “ I 1670 in(lberettede den dansk-norske gesandt i Haag, Mai-(v:1.9 Gjøen til regjeringen i Kjøbenbavn, at der gaves en stor mængde af kongens undersaatter i hollandsk tjeneste, samt at de fleste var nordmænd, næsten alle var matroser eller officerer i de laveste stillinger, thi hollænderne var altfor «jaloux» til at gjøre dem til loitnanter og kapteinen Ni aar senere omtalter Niels Juel, som i adskillige aar havde tjent ho1lænderne, at «de konstabler, som duede noget, var for det meste norske eller engelske, der drog til Holland for at lade sig hverve». Den engelske statsmand .MolPsu-orth skriver mod slutningen af Kristian V’s dage: «De bedste sjømænd af den danske konges undersaatter er nordmændene, men de fleste af dem er i hollændernes tjeneste. De har ogsaa sine familier bosatte i Holland, hvorfra de ikke lettelig vender tilbage; thi den danske sjøprovision er almindeligvis meget slet.» Pontoppi(lan, der havde opholdt sig i Holland, anslaar «efter sikker beregning» antallet af de «danske, norske og ho1stenske» matroser, der «ved michelsdagstider, naar de ostindiske, vest- i11diske, grønlandske og andre flaader samtlige er hjemkomne:1Þ, findes samlede i Amsterdam, til 8 a 9000. Nogle af disse, siger han, kommer stundom, f. eks. hvert tredje aar, tilbage til hjemmet og «bliver omsider i alderdommen hjemme og fortærer deres for- tjeneste», men en stor del bliver i ogsaa sit liv i udlandet, ei at tale om dem, der drukne i tjenesten. Udvandringen til Holland fortsattes i det 18de aarhundrede og Gerhard Schøning betragter endog denne udvandring som noget værre end den «sorte død». Berøringen med hollænderne var stærkest paa Agdesiden Dette hjørne af Norge laa Holland nærmest, og skogene her maatte udentvil allerførst afgive sine træer til hollændernes brug, og her var oprindelig ikke alene naaleskog, men ogsaa ekeskog. Disse blev næsten ødelagte, og de vestIan(lske skoge blev i det hele temmelig hurtig stærkt medtagne. I det 17cle aarhundrede begyndte udførsel af hummer, der næsten udelukkende gik til Ho1land, hvor staden Ziricksee længe havde skaffet sig et slags monopol paa denne handel. HolIæn- dernes «hummerbuiserWɔ indfandt sig to gange om aaret og betalte