Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/399

Denne siden er ikke korrekturlest

386 LISTl-ill OG MANDALS AMT. Ligesom Eiken i Lyngdal danner Grin(lum anthropologisk en modsætning til de udenfor i dalen liggende bygder; fordelingen af skalleformerne svarer nogenlunde til Eikens, kun 36.5 pct. kortskaller, men talrige mellemskaller (34.1 pct.) og langskaller (29.2 pct.). Skalleindexen bliver derfor her mesocefal ligesom i Eiken, folkefærdet slægter ogsaa mere paa eikedølen end paa den ytre dalbefolkning. De har smalere pander og baghovede1— og smalere ansigter end undølerne. Bjelland synes at være en blandingsbygd mellem den indre eller øvre dalbefolkning og den nedre eller ytre, omtrent tilsva- rende med Hægebostad i Lyngdalen. Skalleformerne grupperer sig ogsaa saale(les, idet kortskallerne er talrigere end i det nord- ligere liggende sogn (46.3 pct.), mellemskallerne og langskallerne lidt færre (respektive 29.2 og 24.4 pct.), men dog betydelig stær- kere end i de nærmeste ytre bygder, Laudal (16.7 pct.). Middel- indexen bliver derfor ogsaa mesoeefal. Befolkningen har ogsaa et noget bredere og fyldigere ansigt og en mere undersat figur end den noksaa ofte slankvoksne aas- døl og grindumsokning og er kraftigere og bedre bygget end folket i de ytre bygder, og bygdens militærdygtighed staar ad- skillig over disses (68.8 pct. til linjen). I Aas-eral er der høiere, lysere og slankere folk med spidse, skarpe næser, ikke sjelden af en eiendommelig form med en liden opbøining paa tuppen. Militærdygtigheden er høi, den næst høieste i hele amtet (65.0ð pct. linje). Skalleformerne er fordelt saaledes: kortskaller 43.7 pct., mellemskaller 25 pet., langskaller 31.2 pct. Legems- bygningen er oftere slankere end ellers i disse bygder (37 pct. slank- byggede), og lig-uren minder adskillig om setesdølen. En tradition beretter, at Aaseral engang i tiden kun var sæterdal for Setesdalen. Skjønt overveiende blond af teint og haarfarve træffer man her, som overhovedet ikke sjelden i vore isolerede fjelddale, af og til mærkelig mørke individer med brun teint (svagere 12.I pet., stærkere 3 pct.) og sort haar (mørkt 12.2 pct., sort 3 pct.). som man ved første øiekast skulde tro var tatere, men som forøvrigt dog ikke ligner denne folkerace. I ingen af de nævnte veStagderske bygdelag er kortskallerne saa faa som i Finslan(l, hvor de kun udgjør 31.4 pct., mellem- skallerne 22.8 og langskallerne 45.7 pct. Indexen er derfor stær- kere mesocefa1 end i nogen af de mesocefale bygder vestenfor Mærkeligt er her det forholdsvis store antal med blandede (ll.2 pct.) og brune (2.8 pct.) øine, saa heller ikke her er blanding ude- blevet. Befolkningen er stærkere blond end i nogen af de andre (7l.4 pct.). De to smaa l1erreder Øislebø og Lærdal har et skalleforhold,