Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/402

BEI—’OLKNING. 389 Efter dette hører en del af amtets dialekter’til den sønden- fjeldske hovedrække og en del til den vestenfjeldske, og vi faar paa den maade to store dialektgrupper. Efter dr. Amund Larsens undersøgelser omfatter den østlige gruppe dialekterne i den nedre del af 0ttra eller Toridalselvens dalføre nærmest Kristiansan(l og desuden kysten vestover til Far- sund; den vestlige dialektgruppe omfatter hele den øvrige del af amtet. En hovedforskjel mellem den østlige gr11ppe og vestlige gruppe er infinitivernes former, idet den første har infinitiver, der ender paa e (blaase, læse), medens vestgruppen har infinitiv paa a:—blaasa, læsa). Den nederste del af Mandal fogderi har som berørt e-maal; men ogsaa paa det egentlige Listerland, der hører til den vestlige gruppe, er a svækket i verbernes infinitiver til et slapt e (blaase, læse); men i de svage substantiver er a bevaret; saaledes siger de ei 1:isa, ei vega (en uge). Det er kun de aller ytterste bygder i Lister fogderi, som har denne tilnærmelse mod de østligere e-maal. Lister og de nederste bygder østenfor, sær1igi Mandal fogderi, har et kystmaal; færdsel har begunstiget de sprogformer, som mindst kunde tildrage sig fremmedes opmærksomhed. Man kan saaledes i Listermaalene adskille kystens sprog fra dalenes. De fem dalstrøg, Siras, Kvinas, Lygnas, Audnas og Mandals- elvens dal, har overensstemmende dialekter i sit øvre løb, særlig de fire sidstnævnte vasdrags dale. Nogle dialekter her har den egenhed, at tostavelsesord, som ender paa en konsonant med forangaaende a, faar (l“Gt forandret; længst mod vest fra egnen omkring FarSund og nordover til on1— kring Lunde heder vistnok gamal gamal og apal abal; men fra Lyngdal og nordover til Fjotland gamaaI og abaal, og længst mod øst fra Kristiansand til Hægeland aabaal, gaamaal, men langs kysten omkring Mandal abel eller abal og (j(DlllN(’Z. Aaserals dialekt er i de fleste henseender mere lig Nedenes’ maal end Mandals; i den her omhandlede henseende er dialekte11 blandet; de siger gaamaal, haam(1ar, men apaal og asaal. Oppe i de nævnte fire dale, undtagen i Aaseral, er de gamle eller oldnorske diftonger forandrede foran m og n, saaledes at vi bliver ae, øy bliver aay og au bliver ao eller aao, saaledes er reim (rem) blevet ra(1m, løyna (skjule) laayna og razm raon; men foran de andre konsonanter lyder ei som ei, f. eks. bl(Þige, øy som a1;, f. eks. bløyda, og au som øen eller (I3ll, saaledes heder blaat (blød) bløude. De gamle eller oldnorske vokaler c’, ri Og bliver diftonger foran m og n; time heder teim1—, syn bliver søyn og tun toem. Ogsaa