Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/404

Bl-2FOLKNING. 39I i-“t, i bestemt form i-ofi, heder l’Olt(Z(I3 og visa heder:)isaa, men i kystbygderne vestover indtil Flekkefjo1—d er den a baade for stærke og svage hunkjønsord, roda og vis-a. Men iet mellem- stykke, især i Mandal fogderi omkring Laudal, Konsmo, Kvaas og Bakke, er hunkjønsartikelen aa, ro(laa og vi-saa. Naar oldnorsk hr er svækket til g og saa under bøiningen gaar over til j, faar man former som bojaa, b(ýæ (bogen). Flertalsendelser paa r forekommer ikke undtagen i kyst- strøgene i Mandal fogderi, hvor hest heder i flertal hesten Fler- talsendelserne er ellers a eller e, hest, hesta; bog, bøga; byg(l, byg(l(1.— ris-a, vise I og u forekommer ikke i endestavelser i flertal und- tagen i Aaseral, hvor visa i flertal heder visu. De bestemte fler- talsformer dannes ved at lægge n til de ubestemte: hest(m, bygd(»n. Særskilte former for dativ er der ikke uden fra gamle dage i gamle viser og talemaader. Deklinationen af disse ord i e-maalet i Lister og Man- dals amt: I—2ntal, I—lntal, Flertal. Fle1—tal, Hb(“P—t0Hlf. beste1ut. ubestemt. best(“1nt. mask. sterkt . . hest hestn heste(r) hestan(e) — svagt . .bakke bakken bakke(r) bakkan(e) fem. sterkt . . bygd b)”g(lH bygde(r) bygdene’ — Svagt . . vise visa viSe(r) visene IlGlItl’lll11 ..... hus huse huse(xr) l1l1S31l(()) “ I)eklinationen af disse ord i a-maalet2 i Lister og Man- dals amt: Eutal, I—)ntal, Flertal, Flertal, ubestemt. l)CNt(’l1It. ubestc1nt. bestemt. mask. sterkt . . hest hestn hesta hestan — svagt . . bakkje bakkjen bakka bakkan fem. sterkt . . bygd bygdæ bygde bygden — svagt . . visa visaa vise visen neutrum . .... hus huse puls mmsæN I( husa) Ihusan I Aaseral deklineres saaledes Ental, EntaI, Flerta1, FI(“1’îHI nbeste1nt. be-ste1nt. ubestemt l)88tO1ll.f. mask. sterkt . . hest hestn hesta hestann — svagt . bakkje bakkjinn bakka bakkann fem. sterkt . . bygd byg(læ byg(le bygdinn -— svagt . visa visaa visu visunn neutrum . .... hus huse Ihus Ihusæ 1(husa) [(husan) ’ Der er ogsaa ste(ler, hvor —an(e) kan være bestemt flertalsendelse o1n- tr(—ut ved alle ord. 2 Der findes Ill(’llC11]fOI’1l101’ mellem e— og a-maal, som blander begge typer paa andre maader end de, som her er l)t3î(“g1l(’(l(’.