Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/429

4I6 LISTER OG MANDALS AMT. forhold til folket-allet havde saaledes amtet i dette 30—aarige tidsrum et noget mindre antal fødte og et noget større antal døde end i riget overhovedet, og overskuddet af fødte over døde bliver saaledes forholdsvis mindre i Lister og Mandals amt end i landets øvrige egne i dette tidsrum, nemlig pr. 10000 individer 98 mod 139. Af de levende fødte børn var antallet af de uægte —fødte i aarligt gjennemsnit: Middeltallet for de I 1866—1870 . . 60 — 1871—1875 . . 61 — 18v6—1sso . . so — 1881—1885 . . 66 — l886—1890 . . 61 — 1891—1895 .... så 3O aar bliver 60, hvilket svarer til 2.67 pct. af samtlige levende fødte, medens Æennemsnitsforholdet for det hele land er 8.05 pct.; altsaa er der i amtet ikke mere end omtrent en tredjedel saamange uægte fødte som i riget alminde- lig i det samme tidsrum. Sammenholder man antallet af de uægte fødte med antallet af ugifte kvinder i alderen 15—45 aar, bliver der paa hvert tusen kvinder i riget overhodet 2O.5, i Lister og Mandals amt derimod kun 6.27 uægte fødte. — UdVa11drîI1ge11. I afsnittet om handel og skibsfart (pag. 377) er det omtalt, hvorledes hollænderne tidlig udførte trælast fra Norge, og hvorledes de begyndte allerede i Fredrik I’s tid (1523—33) at tage matroser fra Norge med paa sine skibe. Dette blev i tidernes løb ei alene sjøfolk, som søgte til Holland, men det var, saaledes som professor L. Daae har paavist, en ikke ubetydelig udvandring fra Norge til Holland, hvilken fortsattes til henimod slutningen af det 18de aarhundrede, da den ophørte. Denne udvandring var fornemmelig stærk fra Lister og Mandals amt; aarsagerne til udvandringen var, som før berørt, den store brug, hollænderne havde for matroser, og de høie hyrer, de iik, men ogsaa flere grunde virkede med. En af de virksomste aarsager var vistnok den, som altid virker, naar udvandring finder sted, nemlig, at det var trangt i hjemmet. Derhos anfører professor Daae, som grund til udvan- dringen indførelsen af koniirmationen og tvungen skolegang. Konfirmationen indførtes 1736, og kort efter kom den første begyndelse til tvungen skolegang, og den var man fri, naar man kom over til Holland, og derfor listede gutter og jenter sig afsted.