Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/45

32 1.1s“rEH 0G i1ANDA1.s Ax1“r. Længer ind i landet bliver fjeldene skogdækkede som regel, og 5 hoveddalfører gjennemskjærer amtet fra syd mod nord, dal- fører, der dels er skogklædte, dels har nøgne fjeld i høiderne, dels er der ogsaa paa mange steder stærkt huggen og glissen skog med nøgne strækninger iblandt. Men mellem disse hoveddale er der heier med sideda1e og forsænkninger, saa at landskabernes karakter ofte bliver vekslende, idet der i de skogdækkede heier ligger gaarde ofte i lukket situatio11. Ogsaa i lavere niveauer støder man ofte paa vakre, høist karakteristiske forsænkninger; saaledes et tjern omgivet af steile, ikke meget høie fjeldsider, steilest paa østsiden og her med ur ved foden, svagere skraa- nende paa vestsiden, og i denne lune krog vokser ikke alene furu og birk, men ogsaa ek og hassel samt andre kjælne løvtræer, trinvis frodig omkring den lysegrønne dyrkede plet ved gaarden, i hvis have rosenbusken blomstrer med sjelden overflod af hvide og røde roser. Amtets fem hoveddalfører er senere omtalte. Den mærke- ligste eller eiendommelig-ste af dem er S“if(’(Y(lZ(’Il ovenfor Siredals- vatn. I det hele tør det vel siges, at dalførerne i Lister fogderi har mest tilfælles med Vestlandets dalfører, medens Mandal fogderi med sine større skoge, sin større væksterlighed og sit Stel i det hele staar Østlandet nærmere. I hele den sydlige halvdel af amtet naar fjeldene neppe nogetsteds op over skogg1—ændsen, og i Mandal fogderi er de som oftest ogsaa skogbevoksede udenfor den nærmest kysten liggende del af fogderiet. I Lister fogderi er der ogsaa nedenfor skog- grændsen ofte fjeldstrækninger, der er snaue eller dækkede af glissen skog. Skjønt amtet, som nævnt, seet fra havet som regel viser et stærkt kuperet, øde forland, har man, som berørt, naar man søger ind i fjordene, bratte afvekslinger. Kommer man vestenfra,lpasserer man først det ensformige Jæderland og gabbroknauserne omkring Egersund, og disse fort- sætter med aaben kyst forbi amtsgrændsen ved Aaen Sire, men allerede her er overgangen brat, hvis man søger ind fra kysten til den trange fjord, der danner Aaen Sires munding. Her ligger bebygningen gjemt under steile fjeld i den trange fjord. Fra .4aeu— Sire forbi udhavuen Ber(Þj)ord er langs den høie og vilde, nøgne og steile kyst ikke skjærgaard, før I—Iitterøszmdet aabner sig mellem Hitterø og fastlandet. Hitterøsundet viser fra sjøen graa, øde gabbroknauser, men man overraskes, hvis man søger ind i bugterne, som Ras-vaagen og Kirkevaagen, ved at finde frodig løvskog, velbyggede huse og blomsterhaver paa mangfoldig vis gjemt inde mellem nøgent fjeld. Udenfor Flekk(:fiord har man atter bratte fjeld, som gaar steilt H C