Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/450

Denne siden er ikke korrekturlest

BP:Fo1.KN1NG. i 437 og legemlige revselser synes efter dette at anvendes selv i egne, hvor tilgangen paa de sædvanlige redskaber til revselSe er sparsom. At legemlige revselser har været i brug ogsaa i Mandal fogderi og fra gammel tid,. tør fremgaa af, hvad undalsp1—sten Peder (Y(llt-G’—Søn skriver om birken, at dens grene bruges «besøn- (lerlig till Riis at affue Børn med i Scholer oc i Huse, aff huilcken Brug det maa regnes it velsignett Træ iblandt alle andre». Det er, som før berørt, vanskeligt at give almindelige skil- dringer af befolkningens tænkesæt, da man uafladelig støder paa modsigelser og modsatte opfatninger. Det er en almindelig udbredt mening, at befolkningen i Lister og Mandals amt udmærker sig ved høi grad af spar- sommeligl1ed, og at denne sparsommelighed ofte drives for vidt, en opfatning, som vistnok for en del støtter sig til den stilling, amtets repræsentanter med amtets mangeaarige repræsentant Søren .Iaabæk indtog ligeoverfor en række bevilgninger. Denne opfatning af lyderne udtrykker H. Ross saaledes: «Næsten overalt i samfundet vil man møde dette dogme, at listingen er saa smaalig, saa uendelig nøieseende, saa snæver- synt, saa —, saa —, saa utiltalende. Ikke engang den kjære overtro, at landet derborte er saa fattigt, vil folk lade sig fra- tage. De vil ikke se efter i en almanak. Jeg havde saa længe hørt denne skrovsikre tale omkring mig, at jeg selv en tid havde overtroen — vistnok i en meget mildere forn1, — saa jeg blev hel forundret ved at faa se tallene. Fra kulturcentret har denne stemning bølget ud over det hele land. Selv en saa fin, human og overlegen iagttager som Ivar Aasen led en bitte smule af den.» De senere meddelte tal, ligesom den hele beskrivelse af amtet, vil vistnok vise, at Lister og Mandals amt, enkelte bygder fraregnede, er et fattigt amt. De fattige kaar har hos befolk- ningen udviklet en høi grad af sparsommelighed, der, naar den drives vidt og hensat under gunstigere livsbetingelsen arter sig som smaalighed; det er en følge af de smaa kaar, at der fra amtet er foretaget udvandringer først i et par aarhundreder til Holland, senere arbeidsvandringer til byerne og naboamter, og endelig kommer i vor tid den stærke udvandring til Amerika I forbindelse med landets magre jord staar ogsaa de høie jord- priser og priser paa skyl(lmarken. Denne magre jord og de smaa kaar forklarer alt dette, og man gjør amtets beboere en tvilsom tjeneste ved at skildre dem som mere velstaaende, end de er. Paa den anden side viser amtets udvandrere, som senere skal godtgjøres ved tal, en ligetil rørende omhu for dem, som