Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/46

Denne siden er ikke korrekturlest

— NATUR1.1G BESKAFFI—:NHE1). 33 ned i fjorden, men indenfor ligger byen vakkert til, og omgivel- serne er skogklædte. I F(’(ZO“fjOT(kfl, der som regel har bratte sider, er der inderst venligt, fladt land paa en vid mo; paa fjordens nordside aabner sig en vakker flekke, Fede, paa en liden slette under steile fjeld ved udløbet af elven, som kommer fra Gylan(l. En del af kyststrækningen i amtet er træffende skildret af Constantius Flood: «Forlader man Fede, er man atter ude i skogløsheden. Lige ud for fjordmundingen ligger Hitferø og Andabelø med sine brune lyngberge og tilvenstre høie Listers toppede gabbrofelt, hvorunder Ei(lsZior(len skjærer ind til Duvold; men denne lille fjord er for grund selv for fjorddamperne. Man ser dog til bunden af den og øiner i forbifarten atter et lidet dalsænk med løvskogbevoksede sider, medens man passerer indløbet og gaar frem under de ste- nede skraaninger, hvorover den temmelig anseelige gabbrotop, hvor sagnet har henlagt kong Sigars borg, hæver sig; derpaa forbi Ellegaardene og fjeldvæggene ud mod Var-nes jyr, og man har atter en hel anden natur for øie: «en Stump af Jyllauds hede, der har klynget sig op til Norges fjel.de», og ligefra den jydske landsbymæssige bebyggelse til lyngmoserne og sandklitterne bevoksede med den stive elymus sibir-i(?us, der sti-itter høi og blaa- gren ud af den hvide flyvesand, minder ogsaa alt her om den jy(lske strand; kun baggrunden, de fra slettelandets nor(lside op- stigende lyngberge, forstyrrer illusionen og giver Listerlandet sit eiendommelige præg. Ud forbi Gmmarshaug med sit høie taarn, der kneiser paa landets vestside, forbi den tætbebyggede vestlige strand og Ha-una, den eneste holme, der beskytter det udskydende for-land, hvor Nordsjøen staar paa, og man kommer ind mellem en begyndelse af den skjærgaard, hvorimellem seilleden østover langs kysten ligger. Udenfor La-9havns og Eigvaags husrækker, der sees inde paa kysten, ligger de første lave skjær, halvt over- spylede af havet, som den yderste forpostkjæde og derpaa holmer og smaaøer i et helt mylder, medens man bøier ind til F(1rsimd. I denne mærkelig sønderrevne kyst, som her begynder, gaar to omtrent parallelt løbende ved en bergryg adskilte fjorde mod nordvest; den ene er Farsunds-Helvigflorden og dennes fort- sættelse Framvaren, der løber op mod Eidsfjorden, kun skilt fra denne ved det smale Listeid; den anden er O.ff(îZïO]’d(’)l med Drangsjjorden, der trænger ind mellem Her-re(l sogn, hvorpaa endnu kom-mer en tredje arm i Lyngdal-sjjorden, der nordøst ind fører til Aa sogn, og ligesom de øvrige fjorde, med und- tagelse af Framvaren, er seilbar lige til bunden. Her findes til- dels vakre partier, adskillige industrielle anlæg, som drives med vandkraft, og i bunden af Lyngdalsfjorden tillige nogle dampsage, 3 — Lister og Mandals amt.