Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/460

BEFo1.KN1NG. 447 2. I bankanvisninger (benyttes særlig til byerne). 3. I kontante penge indlagt i rekommanderede breve. 4. Gjennem agenter i Kjøbenhavn. 5. Gjennem agenter i Gøteborg og Stockholm m. fl. steder. 6. Gjennem agenter i norske byer (benyttes særlig til Spangereid, Lister og Vanse). Det er saaledes vanskeligt at faa fuld rede paa de beløb, der indgaar fra Amerika til et bestemt amt, f. eks. til Lister og Mandals amt. Agent A—rthur Nor-mam2 i Kristiansand oplyser i skrivelse af 22de december 1902: « Gjennem American 1injens kontor hersteds er iaar sendt et beløb af kr. 500 O0O til Lister og Mandals og Nedenes amter, heraf er temmelig nøiagtig kr. 800 O0O sendt Lister og Mandals amt alene, fra nordmænd i Amerika til herværende familier. I Ugen før jul til og med 23de december sender vi 320 bankobreve til værdi kr. 32 706.65 fra New York ved American IiIIje1].» Til disse kr. 3O0 OO0 skal lægges de ovenfor nævnte kr. 467 293, hvilket giver mellem 7 og 800 O0O kroner. Fra disse skal trækkes det, som er l1yrer og andre beløb, som ikke er hjem- sendt til slægtninger, men saa skal hertil lægges det, som sendes i bankanvisninger, kontante penge i breve og gjGI1IleI11 agenter, saa at beløbet turde komme op i 1 million kroner. — Det tør af den foregaaende undersøgelse fremgaa, at Lister og Mandals amt, enkelte herreder fraregnet, er et fattigt amt, og at befolkningen er nødt til at iagttage den største grad af spar- sommelighed; det maa paa den anden side ansees for godt- gjort, at befolkningen med stor energi søger at hjælpe paa de trange kaar ved at sende sine sparepenge fra fremmede lande til hjemmet. I sammenhæng hermed staar vel de egenskaber, for hvilke Aabo roser dem, nemlig deres store indbyrdes hjælpsomhed i ulykker, nød og trængsler. Omvendt viser befolkningen ringe evne til sammenslutning i økonomiske an1iggender, hvilket kan fortolkes velvilligen som en høi grad af retfærdighedsfølelse — paa den anden side som misundelighed. Det synes saaledes vanskeligt at faa oprettet meierier, at lægge løipestrenge, fordi det ikke er godt muligt at lægge meieriet eller løipestrengen saaledes, at beliggenheden bliver lige bekvem for alle. Dette viser sig ogsaa deri, at herrederne deles uaflade1ig, fordi det ene sogn eller den ene bygd ikke vil være med paa en bevilgning, der kommer nabobygden tilgode. Det gaar da for sig paa den maade: først at sognene i et