Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/461

Denne siden er ikke korrekturlest

448 1.1STE1î 0G MAN1)A1.S Aa1T. og samme herred faar særegne skolekasser, fattigkasser og kirke- kasSer og ogsaa veikasser, da det ene af sognene maa bevilge særskilt for at fa-a den vei, de trænger, og det hele apparat bliver saa sønderrevet, at herredet bliver delt, som det heder: for at undgaa splid og ulemper. Amtet er da udstykket i mange smaa her-reder, hvoraf hvert enkelt magter Iidet, og denne udstykning af herreder, der ogsaa er almindelig i flere amter paa Vestlandet, er i dette amt drevet temmelig vidt. I en officiel erklæring om deling af et herred heder det: «Der har ofte været oppe veispørgsmaal, som det ene sogn ingen interesse havde af at faa fremmet. Følgen har da været, at det ene Sogns repræsentanter har staaet hindrende iveien for. hvad det andet Sogns mænd har anseet for gavnligt, og er bevilg- ningerne alligevel givne, har de gjentagne gange faaet adskillig lighed med en handelsaffære, idet det ene Sogns mænd kun er gaaet med paa bevilgningerne, naar de har kunnet opnaa en samtidig bevilgning til et lignende foretagende i sit eget sogn. At dette forhold vil skade den jevne udvikling vil indsees, og det er høist usandsynligt, at det i fremtiden vil blive anderledes Nogen større bevilgning udenom, hvad man er nødt til at have fælles, er mere end sandsynligt, man ikke bliver enig om. Den ofte anførte grund mod herredernes deling, at smaa kommuner vil orke saa lidet, naar det gjælder større foretagender, vil derfor ingen betydning have her. Forholdet vil blive det samme, enten herredet bliver delt eller ikke, idet sognene selvfølgelig ogsaa i første tilfælde vil give bevilgninger, som svarer til den nytte-, de har af foretagendet. I erkjendelsen af det uheldige i fælles kommunevæsen har hvert af sognene sine særegne fattig-, skole— og kirkekasser, ligesom man ogsaa har sit særegne ligningsvæsen. Desuden har sognene gjentagne gange havt sine særegne veikasser, da det ene af sognene for at faa sine veikrav gjennemførte, ofte har maattet bevilge særskilt. Man har altsaa kun det egentlige vei- vedligehold fælles. At fortsætte med at holde sammen et saa sønderrevet apparat, indser man ikke, der er den ringeste nytte med. Det falder af sig selv, at det volder splid og ulemper, som kunde undgaaes, om herredet var delt.» I en anden erklæring om et andet herred heder det: «Udstykningen af herrederne i bittesmaa sogneherreder er meget uheldig af hensyn til den ringe økonomiske bæreevne hos saadanne smaakommuner, der — naar det engang imellem gjælder at tage et lidt større loft —— ikke magter noget, og delin- gen vil yderligere udvikle den smaalige bygdepolitiske aand, der desværre allerede før altfor ofte er for meget raadende i mange