Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/462

Denne siden er ikke korrekturlest

. BEFOLKNING. 449 af vore landskommuner. Enkelte kommunerepræsentanter anser sig mangen gang nærmest kun som repræsentanter for den engere grænd, ja undertiden gaard, som har faaet vedkommende valgt; det skal da ikke bidrage til at udvikle videre syn og fremme mere almenaand, at grændserne for vedkommendes distrikt rykkes ham endnu nærmere ind paa livet.» Der er kun et herred, nemlig Vause, som har over 5000 indbyggere, to, som har over 4000 indbyggere, nemlig 0ddernes og Lyngdal, fire, som har over 3000 indbyggere, to, som har over 2000; fjorten herreder har kun mellem 1000 og 2000, og otte herreder har under 1 0OO indbyggere Eiler-f Smedt skriver i 1859: W «Man kan tale om en kystkultur med et jevnere væsen og mildere sæder og om en fjeldkultur af mere gammeldags art. I Hægebostad bliver der f. eks. endnu sunget viser og stev af det slags, som fjeldfo1ket i Telemarken er blevet berømt for; men ude mod kysten og længer vesterpaa er deslige sange nok mestendels forstummede.» Fjeldfolket i Hægebostad udmærker sig, efter Eilert Sundf, baade ved legemlig raskhed og et livligt sind; men raskheden og livligl1eden her kjender, mener han, lidet til dannelsens selv- beherskelse og bryder let ud i vildskab. Aa-bo mener, at den før omtalte antl1ropologiske tredeling af befolkningen — kystbefolkningen, den ytre og indre da1befolkning — ogsaa gjør sig gjældende paa det aandelige omraade Kystbe- fo1kningen og den ytre da1befolkning staar hinanden nærmest og ligner hinanden mest. Kystbefolkningen roses for sin dannede og høflige optræden. Befolkningen i den øvre del af dalene er, siger Arbo, i det hele djervere, kjækkere, mere modstandskraftige folk med et freidigere og mere aabent væsen, der dog ikke har det dannede og noget indsmigrende tilsnit som den ytre dalbefolkning. Efter sin fattige leilighed er de gjæstfrie, velvillige og snille, faar ogsaa af amtmand Holm et bedre skudsmaal end den ytre dalbefolkning og staar ikke i naturlig begavelse, om end kanske i oplysning, til- bage for den ytre Sædeligheden staar i det hele høit i amtet, siger distrikts- lægerne. «USædeligheden maa siges at være ringe overalt i distriktet. Natteløberi kjendes ikke mere til, uægte børn er meget faa, og veneriske Sygdomme overmaade sjeld11e,» skriver distrikts- lægen i Undal, og i lignende retning udtaler sig de andre di- striktslæger. Eilert Sundt, som for halv hundrede aar siden anstillede studier over sædelighedstilstanden i Norge, ytrer, ati Kristian- 29 — Lister og Mandals fi111t.