Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/465

452 1.1sTP:u OG MANnA1.s Ax1T. ligere var til de større høitider og festligheder samt paa en enkelt byreise, at brændevin forskaffedes, sker der nu en stadig — man kan gjerne sige daglig import af samme.» Eilert Sundt har i 1859 skrevet om ædrueligheden, men fra den tid har meget forandret sig; han ytrer, at «fjeldmændene» eller bygdefolk fra Hægebostad og Eiken nævntes som folk, der skiller sig fra andre ved hengivenhed til drik. Befolkningen i Hægebostad skilte sig fra naboerne i de ytre bygder ved en gammeldags klædedragt, den saakaldte nationaldragt; oppe i Eiken var videre den meget gamle bygningsskik med røgstue, og det af den ældste form med aaren eller arnestedet midt paa gulvet; dog bruges samme røgstue ikke nu længer som beboelsesværelse, men som ildhus eller kjøkken. Ligesaa var der, især i Eiken, overmaade gammeldagse sel- skabsskikke. Paa den store gaard Eiken, paa hvis grund kirken ligger, brugtes saadan juleskik: Der brænder lys hele julenatten, og ved miduat, «det bil, da Kristus blev født», staar alle husets folk op af sengen og samles til læsning og sang. Første juledag samledes alle gaardene familier i et hus, og det efter omgang, et aar hos en mand, næste aar hos en anden, og hver husfader tog med noget øl eller brændevi11. Thi nu skulde der holdes «jule-drykkja». Først beværtedes med en dram af den mand, i hvis hus samlingen holdtes; saa læstes teksten, og derpaa gik ølskaalen rundt. Derefter holdtes gilde med det sammenbragte øl o. s. v. Den kone, som først fortalte Sæmdt om dette, havde hørt som et sagn, at det var befalet af kongen at holde saadan «jul- drykkja». «0g dette er ganske rigtigt. Denne skik var lovbe- stemt i hedenskabets tid,» bemærker Sundt. En anden sikkert ældgammel juleskik, som omkring 1850 var gaaet af brug. og som maaske er den egentlige levning af samburðaröl, var et gjæstebud, som hedte samlaaga; det holdtes en af juledagene og synes mest at have været bestemt til ung- dommens fornøielse; men laget havde sit navn deraf. at hver husfader for sit hus (eller for sine børn og tjenere) lagde til noget korn, og dette blev brygget sammen. Fra afsides1iggen(le gaarde kunde enlige unge personer faa deltage mod at lægge et vist maal korn til brygningen, og den fami1ie, hos hvem laget skulde staa, maatte besørge øllet brygget og desuden give lys under samlingsnatten; til erstatning fik den beholde dravet eller masken efter brygningen. Paa den for laget bestemte aften var det mest ungdommen. som samledes og morede sig med dans og anden leg. Hvad den ovennævnte kone i Eiken fortalte SIIRdt, at kongen