Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/47

34 1.1STER OG 1æ1AN1)A1.S AM“r. hvorpaa dalstrøgets furutømmer forædles. Partiet i bunden min- der om KvineSdalen og har tildels veksterlig skog af furu og birk foruden endel temmelig høit-Oksen olde1—skog langs elven. Ud gjennem Lyngdalsfjorden, forbi Spindslandef og Farsund, og man er paany i skjærgaarden. Leden østover ligger mellem holmer og skjær. Man gaar mellem Haaøern(), Langø og bind- holm“en, med Ullerø tilhøire, Ska)—vo og Fei-ro ti1venstre, forbi Tramɔ- vaag og bøier derpaa ved G—uldberget atter mod nordøst ind Ros- Z)ord, der igjen fører ind til Aa. Fra:lgll(1f8—S’t i bunden af Ros- fjord er kun et godt kvarters marsch til Kvaavik i Lyngdals- fjorden. — Agnefest er et gammelt lade— og lossested, der fik rettigheder som saadant i forrige aarhundrede for Lyngdals og Hægebostads bekvemmelighed; men stedet trivedes ikke; nu ligger der ved stranden kun en smuk landhandlerbo1ig. Ud gjennem Rosfjorden og man har det tredje af Lyngdals sogne, Austad, tilvenstre og Skjærgaarden ret forud. Man bøier om Spidsen af fastlandet mellem dette, Su1nø, Haaø og IOepsø, og ude i selve skjærgaarden ligger udhavnene Selø og Korsham med sine husrækker og sten- brygger udbyggede i sjøen. Der er ikke længere tale om at bøie om en pynt eller et nes og faa en oase i kystens stenørken at se. Alt her ude i havskjæ1—ene er graat i graat selv midt i sommersolen. Husene ligger paa de nøgne af stormen og sjø- drevet afpiskede k1ipper, og rundt om ligger en i skjær, holmer og øer søndersprængt kyst. — Man finder bebyggelsen i vort land trængt op i fjeldregionen i en høide, hvori naturen synes at have nedlagt forbud mod faste boliger ved at lægge en isnende haand over vegetationen — her har man den anden yderlighed, hav- skjærene, hvor sjøens salte fraade og stormvinden bekjæmper veksterligheden, ligesom i fjelddalen den lave temperatur, og det med endnu mere lammende magt. Der ligger nogle grønne flek- ker hist og her mellem bergenes fordybninger paa de største af øerne og nogle kristtorn og vidjer kan træffes krøbne i ly under en bergvæg; men paa de lavere holmer forsvinder selv disse spor af grøn vegetation og giver plads for den brune taug og de graa- lige sjøplanter, der ligger i vandlinjen og vugger op og ned paa dønningerne. Endnu længer ud i havet sees kun nu og da lig skjællede havuhyrer nogle lave skjær, der hæver sig, naar rul- lingen synker tilbage, og atter synes at dukke i dybet, naar den bryder frem. Men saa skjønhedsløst, trist dette kystbillede kan være, saa storartet majestætisk kan man finde skuet deraf en stormdag, naar havet, der rnller mellem denne stedmoderlig udrustede sten- natur, som i sig selv intet imponerende frembyder, men ligger der med et vist hverdagsligt forjasket udseende, reiser sig i sin