Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/471

Denne siden er ikke korrekturlest

458 1.1STER 0G MANDALS AMT af dem skulde have Bragdøen. Tilsidst blev de enige om, at de skulde kaste en sten hver fra Tjosebryggen, og den, som kastede længst, skulde have øen. Da de kastede, vandt den, som var fra Tjos, og paa den maade kom Bragdøen under Tjos. Stenen er saa stor som et almindeligt hus, og den blev kastet omtrent en halv fjerding. “ Huldren huldrej“(e og huldregaarde kjendes i dette amt som i andre amter. Huldrefolket tænkes at svare til menneskene, saa at de holder kvæg, gaarde, ja endog kirker, men de gaar under mange navne, som paa mangfoldig vis griber over i andre nær- beslægtede ha1vmythiske begreber: Alver eller elvefolk, haugefolk, haugetusser, hittfolket, medelsfolk, vettefolk, veter, underjordiske usynlige o. s. v. Her i amtet kaldes huldrer hudde, huddefolk. Huldren er et kvindeligt væSen, som vistnok efterstræber 1nænd, men naar hun faar staal over sig og mister sin hale„ saa bliver hun oftest en brav og reel kone. Det ovenfor (pag. 402) som sprogprøve anførte sagn, I—Iodrou, fra Gyland handler om en huldre. Paa en gaard paa Hifterø viste der sig tre aftener efter hver- andre en vakker ko; men man lukkede den ikke ind, da man troede, den tilhørte en fremmed. Den fjerde aften kom den ogsaa igjen; men da den l1e1ler ikke da blev lukket ind, hørte man en stemme, som sagde: Kjyr Bjøina! Kjyr Bjøina! D’æ for godt te gje, dæ andre inkje vil gjøima.» Koen gik, og— man saa den aldrig mere. Mellem Lang(Zlamlssfran(l og StøitZ(md er der en slette, hvor 1nan før har seet forskjellige Slags overnaturlige væsener. En gang kom far og søn gaaende, og som de kom hen paa sletten, saa de mange kjør, dels røde, dels brandede af farve; i Spidsen for dem gik en staut kvinde; saasnart hun saa mændene, løb hun ud i fjorden med hele kvægflokken. Andre siger, at hun gik ind i berget Om huldregaarde berettes fra flere ste(ler: En mand i l’e1mesla skar limeris i skogen og satte Sig ned for at stelle det til limer. Før han vidste ordet af, sad han paa en stor l1erregaard med en hel mængde kreaturer rundtomkring. Han blev lidt forundret herover, men i det samme han tog efter kniven, forsvandt gaarden Fo(Z)zebø ])rl’(P—Gf(’g(l(I)’(Z.(§ gamle navn er Fornibýr, den gamle gaard. Fodnebø ligger øverst i Holn1e sogn i Mandalen. Gaarden