Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/472

Denne siden er ikke korrekturlest

- BEFo1.1(N1NG. 459 dukker først frem, naar man er tæt ind paa den, og den er om- given af forholdsvis høie aaser og skogstrækninger, hvorimel1em den ligger gjemt. Gaardens be1iggenl1ed og navnet F odnebø (for- to1ket som den fundne gaard) har gjort den til en huldregaard eller fundgaard. Det heder, at der, hvor Fodnebø præstegaard nu lig-ger, var der før tæt skog. Bjørnene der anrettede stor skade og især en bjørn var slem, og det var ikke rigtig fat med den. En jæger fra gaarden Solaas og en kamerat ledte efter den og fik øie paa den inde i furuskogen paa en fjeldknaus, tæt ved en stor furu. Han tog buen og sigtede, men haanden skjalv, og staalpilen fór ind i furuen. I samme øieblik forsvandt baade hjørnen og den fjeldknat, hvorpaa den sad, og istedet var der et hus, og en ældgammel mand kom ud af det og skreg: «Nu har du skudt staal i min dørstolpe; nu gaar jeg i fjeldet!» Jægeren skjød en pil efter troldet, der fór afsted som en vaatte og ind i fje1det. Jægeren kastede for sikkerheds skyld sit ildstaal over taget paa huset. Gaarden blev kaldt Fodnebø, fordi den blev fundet, og den blev præstegaard. “ Endnu sees i aasen det hul, hvori troldet fór ind. Trolddyr og hul(lredyr omtales i forskjellige sagn. I Nautebakken, en fjeldknat paa H()d(lelan(l i Oislebø, holder der sig en hul(lergris. Den er forfærdelig glubsk og bruges derfor til at skræ1nme børn med. Paa Heddeland var det let at faa kjørene til at tage kalv; man ledte dem rundtom en haug, V(’ff(’h(llllg(’Ilr, saa blev de bært. Der var en hulder, som stod i venskabeligt forhold til gaardenes opsiddere. Men engang blev huldren foruærmet; thi da de førte en ko rundt haugen, skreg det fra fjeldet: «Jeg vil ikke længer hol(le tyr!» I Heddelands skog saa engang en hulder en af sine kjør i [rÎ9l(md-9hgeie)a— en halv fjerding borte. Hun kaldte paa den Saaledes: êKusskjyra Fagri; mangein leiv he’ du ed’ upp, mangei kleiv he’ du gjeng’ upp! Kusskjyra Fagril» Koen sprang med et spring til huldren, og stedet, hvortil den hoppede, kaldes endnu Fagraasen. Mellem Stei1zsl(m(l og Far-dal i Valle sogn var der en troldgris, som overfaldt reisende folk om natten. Da Rumpe-Anders engang reiste forbi Steinsland, kom grisen i fuldt sprang og vilde overfalde ham. Anders brugte be11ene, men kunde ikke klare sig. Han bar et gevær, som ikke var ladet, og det vendte han om mod grisen, som da i fuld fart tog afsted over bækken. En anden gang var grisen saa nærgaaende, at den satte sig op i karjolen foran en mand, der kom kjørende.