Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/473

46O I.1STE1î OG MAN1)A1.S ‘mT. Paa Kl(7)lan(Issi(Ien i Søgne har der fra gammel tid af været seet en besynderlig gjet, som heder Kleplandsgjeten. Man hører den kradse opefter fjeldene, og naar den kommer ned til elven. stønner den. Den vil nemlig gjerne hen til Tofteland paa den anden side af Søgneelven, men kan ikke komme over. I KZ:if(Wel(let ved gaarden Eiken holdt sig engang en berg- 1nand. En kone, som gik til kvien for at n1elke, hørte flere aftener, at bergmanden raabte: «Vil du bytte med mig i seks gjeiter og en kjyr ?» Konen svarede ikke. En dag fortalte hun dette for manden sin. Han sagde: (ZHører du det igjen, skal du sige, at du vil have bukken med.» Da hun atter kom til kvien, raabte bergmanden som før, og hun sVarede, som manden havde Sagt; Da konen næste morgen kom til kvien, var den bedste koen taget, og bjælden var hængt paa en af grinderne. De seks gjeter og bukken var sat istedetfor koen. Byttet var godt; thi gjeterne melkede meget. Næste sommer, da folket drog tilstøls med sin buskab, saa de den bortbyttede ko staa høit oppe i Kvitefjeldet og ramle efter salt. Der er ogsaa fiSk, som er huldrefisk. I Vanse i L(mg(1agerv(1ln, vestligi en stor myr, er ørret, som er forskjellig fra den a.lmindelige; den er sortalgtig, samt kort og tyk og næsten saa fed som laks. Bønder11e kalder den buldre- fisk og har den tro, at den ikke kan fanges, uden de uformærket af alle gaar derhen og fisker i taaget veir med smaat regn; de faar ikke mer end 5 a ti stykker hver gang. Aaske)“ei(‘“ eller o.s-her-eiere er, saaledes Som under beskrivelsen af Bratsberg amt omtalt, et dødningeridt, som nøiagtig svarer til nygrækernes beretning om Charon, som kommer paa en hest for at hente de døende, og hestens hale er en halv fjerdingvei lang, og til hvert haar eller tagl i halen og manken knytter han en af de døde. Den rigtige forklaring af selve navnet er maaske den, som afleder samme af en gammel genitiv ǫskur «rædsels-1), hvoraf adjektivet ǫskurligr, rædselsvækkende, kommer, saa at aaskereien eller oskereien, oskurreien skulde betyde det rædselsfulde ridr. Da beretningen om aaskereien hører hjemme blandt den rygske folkestamme, kjendes dette dødningeridt vel i Lister og Mandals amt, og der er da en række af gaar(le, hvor den pleier dels at ride gjennem, og somme steder sadler den af. Naar aaskereien farer gjennem gaarden þÏygles(i=eid i Øislebo.