Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/475

462 1.1STER 0G MANI)A1.S AMT. Guro er Gudr1m Gjukesdatter, som hører til sagnkredSen om Volsungerne. P Da en mand i Gyland en dag red efter veien, traf han en kvinde, som vilde ride med ham. Men han forstod, hvem det var, og sagde til hende: «Løft op rova di, Guri Gunnarsdotter, før du taler med en ærlig mand!» Da forsvandt hun. Naar aaskereien kom til Skollan(l i Øislebø, red den med musik og dundren. « Hun selv» saa oventil ud som et almindeligt menneske og skal være en bortkommen brud. Hun red paa en brun hest. I Vennesla kom aaskereien ofte til gaarden Kc9arsteiu. Man kunde høre den gaa ind i forstuen og op paa loftet for at hente sadlen. Engang tog den sadlen i forstuen og gik saa til stalden og vilde tage hesten; men der var hængt staal over denne, og derfor kunde hun ikke faa den. Men husbonden havde glemt at hænge staal over en buk; den tog aaskereien til ridehest. Man havde ogsaa glemt at hænge staal over stuedøren; aaskereien gik derfor lige ind i stuen og tog bondens ældste datter med sig. Der var ikke is paa elven; men alligevel kjørte hun lige opefter samme, endog opad de store fosser, hvor vandet ikke gik høiere end over kloverne paa bukken. Det var sidste gang aaskereien var paa Kvarstein. Ogsaa i dette sagn synes aaskereien at være tænkt som en enkelt kvindesperson. g Før kom «julegjeida» hvert aar straks før jul til en heller paa Fedjes(lal, som kaldtes Smiehelleren. Der ventede den paa at faa julegrød og øl. Naar den ikke fik øl, lurede den sig ned i kjælderen, drak op øllet og lod sit vand i øltønden, forat det ikke skulde mærkes. Julegjeida staar i forbindelse med julesveinarne og de over- naturlige væseners ridt ved juletider. (Se beskrivelsen af Nordre Bergenhus amt, bind I, pag. 655.) En eller flere af julesveinarne optræder helst i dyreham, især som gjet eller buk. Sagn om drikkehorn, som er kommet fra haugefolk, er mange Imehornet er kaldt efter gaarden Ime ved Mandal, hvor to brødre Sad og drak i julen. Den ene af dem paatog sig at ride rundt en haug der og raabe efter t1mskaal. Da han red rundt tredje gang, aabnede haugen sig, og der blev rakt ham et fyldt l1orn. Der blev raabt, at han skulde ride ind paa en bygager i nær- heden. Han gjorde det, og hornet blev kastet efter ham. Nogle draaber traf hesten paa lænderne, og kjødet faldt af lige til benet. Hornet blev liggende paa bygageren, og derfor kunde haug- troldet ikke faa det tilbage. Det opbevaredes længe paa Ime, og