Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/480

BEl‘’OLKNING. 467 en birk paa Øvre S(mdsmark i Bakke, en løn paa JIO.S(?í(Z i Ve1mesla, en ek paa Birkeland i Fede, birketræer paa V(lI“Z(t72d i .Fede o. s. v. Der er ogsaa eksempler paa, at der er ofret øl og mad til stene. Paa gaarden ()“fledal i Bakke sogn var der før en sten, som kaldtes gramæen. Den maatte have sin del af alt godt, som folk fik. Enten det var øl til jul, eller man «fik igjen en kjyr», hvis kalv blev slagtet, saa skulde grannen have sin ølskaal eller sit kjødstykke. En mand nede «fra bygden» — egnen rundtom Bakke gaard og kirke — kjøbte en gaard paa 0ftedal. Da en af hans kjør kalvede, og han slagtede kalven, sagde folk paa gaarden, at han maatte give grannen noget. Manden sagde, at han ikke troede paa grannen, og den fik derfor ikke noget. Nogle faa dage efter døde koen. Nogen tid efter gjorde Bakke- præsten en reise opover til Tonstad, og paa denne tur vilde han se til grannen. Folk anmodede ham om at ofre til den, og præsten svarede: «Jo, jeg skal ofre.» Før han forlod stenen gjorde han sin egen ofring ved den; derpaa blev han syg i fjorten dage. Senere satte man 1O skud i Stenen, som nu ligger til bro over en aa paa Oftedal. I sammenhæng med de ofringer, som bringes afdøde i form af mad og øl, staar de saakaldte var-p, ‘l“’(’lY) eller kast, som er sten— eller kvisthobe, der kastes sammen af forbigaaende, og som oprindelig er et offer. Før, heder det, var der kun en opsidder paa hver af gaardene Bie og Sol(md i Nes herred. De blev uenige om byttet mellem gaardene, men forligtes endelig om, at paa en bestemt dag skulde hver af dem gaa hjemmefra kl. 5 om morgenen, og hvor de saa mødtes, skulde skiftet være. Men Solandsmanden gik afsted kl. 4 og kom derfor saa langt indover heierne, at han kunde se til Eie, før han mødte manden derfra. Denne blev vred, og der op- stod trætte og slagsmaal, som endte med, at begge blev liggende døde paa stedet. De blev begravede der, og to stenhauge blev kastede op over dem. Naar senere folk gik forbi, kastede de altid en sten paa hver røs. Disse vises den dag idag. Til jettegryder, mærker i fjelde og stene ligesom til kilder o. s. v. knytter sig sagn om St. 0lav. I et steilt fjeld under gaarden HaalcPig(—H i Spind, omtrent 2 km. østlig for Farsun(l, er et hul saa stort som en stor træsko. Om dette fortælles, at det er et mærke efter St. Olavs træsko, da