Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/481

Denne siden er ikke korrekturlest

468 I.ISTl-ill 0G a1AXuA1.s Au-r. han engang steg over fjorden her fra Skjoldneslandet t2 a 3 km.), Andre siger, at det var en rise, som engang steg over her. St. Olavs hestesprang ligger ved F ramvaren ved det smaleste af SjØGl1; her skal efter sagnet St. Olav tilhest have sat over; i fjeldet paa Vestsiden vises endnu mærkerne, hvor hestens forhen tog fæste, idet den med nød og neppe naaede over. Disse mærker er et par huller, der har en vis lighed med mærker efter hestefod. Ved Skagestadvatn i Holme er ligesom ved Framvaren mærker efter St. Olavs hest, der i et hop har sat over vandet St. Olav kom engang ridende og vilde ikke reise omkring Øidnavatn, da han havde hast. Han satte da med hesten i et sprang over vandet, hvor det er smalest. Der sees i fjeldet, hvor hans hest Sprang, 4 dybe huller i Skikkelse som hestefød- der. Spranget var omtrent 3O() skridt, og hesten var stor; thi dens forhen staar høit oppe i fjeldet, og derfra t-il ha-gbene11e nederst ved vandet er omtrent 3O fod. St. (tt(u:s kilder er der paa mange Steder i amtet. I nærheden af I’f(ZZStt6’—S i Grindum er der en St. Olavs kit(te. Her har St. Olav trykket sin hat ned i fjeldet. Kilden har en hats størrelse og tørker aldrig. Om St. Olavs kit‘t(1 i BiY—kel(m(tstcogen i Konsmo for-tælles, at den blev til derved, at St. Olav, der manglede vand, «(t1’33kk(0(lG’? paa fjeldet, hvorpaa kilden vældede frem. Paa høieste Hitterøheien er der flere jettegryder i berget mellem LillP og Store Haal(md. De kaldes St. Olavs kilder, fordi Olav den hellige gav sine heste vand der. Kilderne skal aldrig være ganske udtørrede, og gamle folk tillægger dem lægende kraft. St. Olavs kilde paa Laan-aa-si Øvre“bø er ganske rund, ind- hulet i en klippe; den skal efter sagnet være fremstaaet-, da St. Olav reiste her forbi med sit følge og manglede vand. I øvre del af Ytre ()idn(u.“atn fanges aldrig laks, men derimod i den ytre del. Paa bunden er en jernmur, som gaar tvers over vandet, og det er levningerne af en bro, som Hellig Olav lod op- føre for at komme over vandet. En anden forklaring er givet ovenfor baade om laksen (pag. 456) og om, hvorledes St. Olav kom over Øidnavatn (pag. 468.) En gang seilede St. Olav nordenfra over land. Mellem Skagesta(] og l-((2ftt(’S i Holme kastede han ballasten, og denne sees som en stor ur vel et Snes favne fra land i Skagestadvatn straks nordenfor Skagestad. St. Olav har i Trys;tjor(len— i Søgne bygget skib. Nogle siger inde i Nervekilen, andre paa gaarden Holmen. Kjolen hentedes