Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/482

BEFOLKNING. 469 inde i Tryheierne; man rendte den nedover ved Try, og stedet kaldes derfor ](jølskaad(1f. Masten rendtes ned ad en anden hei, og stedet kaldes derfor M(1sfeska(1(let. Ved den bratteste fjeldvæg paa Troldneset reistes masten, hvorfor fjeldet kaldes „lIa.vtereis- mZngen. St. Olavssundet ved lNÏ1Z—HPll(1.wm(Z fremkom, da St. Olav en gang med sit skib gjorde en tur til Trondhjem over Dovrefjeld. Om ki“rker, der er blevet bygget paa andre steder end der, hvor det oprindelig blev bestemt, er der en hel del sagn. Søgne kirke skulde have staaet paa Torves(m(lm ved Eig, og en sten sattes op som mærke. Men en nat blev stenen flyttet til Søgne, der ikke ligger saa bekvemt. Alligevel blev kirken bygget (ler, hvor stenen blev fundet igjen. ()is-l(1bø kirke skulde bygges paa gaarden H(1(ld1?Zand; men om natten blev den flyttet til Øislebø, hvor den blev staaende. En bakkeheldning paa Heddelan(l kaldes endnu KirkPI1akk(1n. Bakke kirke skulde st-aa paa gaarden Løn paa nordre side af Aaen Sire. Sten ogitømmer var allerede kjørt til stedet; men saa blev tømmeret en nat flyttet til den anden side af elven, og den blev da bygget, hvor den nu staar. Paa L(Y?, hvor der først var tømtet, findes endnu en stor stenrøS, der kaldes Kirk1“rø.ce)e. Holme kirke skulde have“staaet paa gaarden I1’øis1—l(m(l. Et kors blev efter sædvane lagt paa stedet, men om natten flytte(les korset til Holmegaard (Holun1). Der blev kirken bygget. Stedet for Vemaesl(1 kirke skulde bestemmes ved et kors. Korset svævede først ned paa Høgc“(“old, men flyttede saa over til hin side af elven til ]2(IJ((’I’)llO(’)l, hvor man begyndte at bygge kirke, og hvor endnu store mure skal sees. Men med engang flyttede korset til det sted, hvor Vennesla kirke n11 staar, og hvor den efter korsets bestemmelse byggedes. Under «Kjørkjefjelle» paa gaarden Kva-nvig i Hitterø ligger ]1)ørk;j(11.—ollen. Paa denne var der i fortiden begyndt paa en kirke; men tømmeret flyttedes hver nat, og derfor holdt man op. 1S)øo)“men er kjendt i amtet fra gammel tid. Peder (’la“.C:.9(m fortæller om den: «Och ere disse s(—hadelige Diur eller Fis(—he i(—he søn(len eller østen for Jederen i Norrig, uden i det stuore Vand Miøs paa Hedemarchen som er l4 Nors(—he Mile langt oc nogen Hundrede Faffne dybt paa somme Steder, der schriffues oc siges at X—ere en stor Orm som lader sig see hoes en Øe i samme Vand, dog i(—he offtere end Herre-s(1hifftning eller stuer For-andring scheer udj Riggedt, huorfor leg ingenlunde troer at det er en naturlig