Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/484

BEFo1.1(x1xG. 471 Kampe mellem havhest og sjøorme kjendes Etsteds nord paa landet kom en stor sjøorm ind paa fjorden og holdt sig der i lang tid. Tilsidst blev der nød, da fiskerne ikke turde reise paa sjøen. Men saa kom der en havhest. Den kjæmpede med sjøormen, saa havet i vid omkreds blev farvet rødt af blod, og derpaa forsvandt begge. Somme mente at have seet et havuhyre noget efter, at sjøormen havde vist sig ved Mandal engang, i det 18de aarhundrede, og man gjættede paa, at det var havheste11. Dette er et sagn fra Lister efter Stor-(1ker. Om Undalspræsten Peder (“?Z(IlIS86Il— har der dannet sig sagn. Hr. Peder forfulgte troldkjærringerne i sit kald, hvor han traf dem; nogle af dem lod han sætte fast hos lensherren Peder Grubbe, en haard mand i nabobygden Lyngdal. En vinter var hr. Peder i Lyngdal hos lensherren, og de drak temmelig tæt af en sølvkande; de blev uenige, og da lensherren en liden stm1d var ude af stuen, kjørte præsten afsted i sin karmslæde. Peder Grubbe blev da saa forbitret, at han sagde til troldkjærringerne, som sad arresteret i kjælderen, at de skulde slippe løs, hvis de med sine kunster vilde gjøre præsten fortræd underveis. De lovede det straks, og da hr. Peder skulde over et vand, Tarvatn, brast iSen, og hest og slæde faldt i. Hr. Peder bjergede sit liv, men hans dreng (lruknede. Andensteds fortælles om hr. Peder, at han ivrede imod helgendyrkelsen, som endnu gik i svang Han tog alle billeder ud af kirken og kastede dem i Undals- elven, forat de kunde drive tilhavs. En bonde fra gaarden Syrdal, som just laa ude paa fjorden ved Svinø, fik se helgenen komme drivende, uagtet den var af guld. Han tog billedet hjem og dyrkede det i st-ilhed, til præsten fik det at vide og straffede ha1n. Hekse og Heksepro(“e.S—ser har der været i amtet. I 1650 blev en kvinde i Mandal len døn1t fra livet og henrettet for trolddom efter angivelse af et par kvinder-, der forud var blevet henrettet. Nogle aar tidligere var der i Lister blevet henrettet to kvinder. Om trolddomssager fra Krist-iansand har borgermester El’(YlJlUIlW Jenssøn i sin utrykte Kristiansands beskrivelse fortalt. Den 26de marts l6ðO havde en gammel kvinde, Karen Toresdatter, stjaalet en sølvkande. Hun gik til bekjendelse, ikke blot om en del tyverier, men ogsaa om heksekunster, hun havde øvet. Disse havde Satan selv (Z(*Lueifar»l lært hende. Hun havde faaet tilsagn om, at ingen troldkarl eller trold- kjærring skulde faa magt over hendes kreaturer, om hun fik nogen; hver af hendes kjør skulde melke en notting (d. e. ti literl,