Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/486

Denne siden er ikke korrekturlest

BEFOI.KNING. 47:3 Tyve aar efter fandt en ny hekseproces sted i Kristiansand. Da præsidenten Nils Pederssøn opholdt sig i Kjøbenhavn i byens anliggender, fik han slag„ mistede mælet og blev værkbrudden. Man troede, at dette var en troldkjærrings skyld, og mistanken faldt paa en kvinde, Maren Snedkers, som blev forhørt og gik til bekjendelse. «For 18 aar siden havde fanden givet sig i tjeneste hos hende. Til vidnesbyrd om den trufne aftale, havde han med sin klo givet hende et mærke paa armen, som hun fremviSte. Hun tilstod, at det var hende, som havde forgjort præsidenten; hertil var hun bleven kjøbt af en kvinde fra Grimstadkanten, som hun dog ikke vilde betegne nærmere Hans forhekselse skulde være foregaaet paa denne maade: En dag, som han stod i sin stue. gjorde hun sig usynlig og kom i en vederstyggelig ham ind til ham og kastede noget «tøi», der saa ud som smaat salt, og som hun havde faaet af en Dorthe Fudevig, paa hans klæder. Dorthe, som fulgte med hende, sad paa samme tid usynlig i forstuen. Det gjorde imidlertid ingen virkning. Da præsidenten foretog sin reise til Kjøbenhavn, aftalte hun med Dorthe Fudevig, at de i største hast skulde reise gjennem luften til Kjøbenhavn for at iværksætte sit forehavende. De reiste da i djævleskikkelse igjennem lufteu, og da de fandt præsidenten sovende, heldte de i ham indholdet af et glas, som de havde medbragt. Heraf skulde han da have faaet sin svaghed. Hun bekjendte videre, at hun engang i en ravns skikkelse havde nedgravet haar, negle, ben og fjær i byskriver Johan Vorms gaard, forat han ikke skulde faa lykke med høns og smaat kvæg Haarene havde hun taget af sin dreng Hvidgaas, som saa ud som et hesteføl, og som hun pleiede at ride paa, naar hun vilde hastig afsted Hun tilstod, at hun og Dorthe Fudevig var i rav11eskikkelser fløine østover for at gjøre vind efter præsidenten Nils P(3(l(?1’SSø1l. Dorthe Fudevig havde hængt sig ved roret, og hun havde søgt at kræuge skuden, men deres forsæt glapï fordi der stod en kar-l i lugen med en bønnebog i haa-nden. Hun blev dømt til baalet og brændt med 6 andre hekse paa Natvigtangen ved byen. Besse paa ]x’naben hører til de saakaldte bondehelgener, om hvilke L. Daae har samlet oplysninger. .I Fjotland sogn boede Besse paa Knaben. Han var saa l1ellig, at han kunde hænge sine vanter paa solskin ligesom Hellig-Anders i Slagelse En gang hændte det, at dette slog feil for ham, men da erindrede han, at han samme dag havde glemt at tage op et bygaks, der laa i veien; da han havde gjort