Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/495

482 1.ISTEB 0G MANDALS AMT. Visen har her kun 27 vers, og den lider i sproglig henseende af mang1er. Den er derfor ikke benyttet i den nedenfor meddelte redaktion efter de nyere optegnelser, hvilke tilsammen har det dobbelte antal vers. Visen er saaledes meddelt til I. M. Osmundsen af kirkesanger i Spind sogn E. Sigbjømven, der skrev den ned 19de november 1859 efter mundtlig meddelelse af Kristofer Tømaesen ])aarø, der døde kort efter, mellem 70 og 80 aar gammel, og som kjendte visen fuldstændigst. Henrik Kollevoll af Aa sogn skulde ogsaa have kjendt visen temmelig fuldstændig og med variationer; der er en optegnelse efter ham af provst FrifZner. Derhos er der en optegnelse af skolebestyrer S. A. Sørensen og en afskrift af professor Moltke 2l1oe efter en optegnelse. Alle disse fire optegnelser, der i det hele ikke er meget for- skjellige, er benyttet af professor 2lIoltke 2lIoe, som har givet visen den form, hvori den nedenfor meddeles, og som har tilføiet for- klaringerne og samlet oplysningerne om visen. Visen er i flere henseender interessant og mærkelig, ikke mindst fordi den sammen med endel andre viser og rester af viser fra disse egne bærer vidne om en gammel forbindelse mel- lem det sydvestlige Norge og Færøerne. I sin karakter skiller visen sig saavel i sine listerSke formninger som i de former, hvori den endnu synges i Telemarken, ud fra de gamle telemarkiske viser, idet den har et andet præg og slutter sig i flere henseender nær til eiendommeligheder i de —færøiske kvæder. Denne lighed peger paa en gammel udveksling af viser mellem Norge og Færøerne. Det synes ved denne vise og andre at antydes, at der fra Telemarken til Færøerne og omvendt har fundet sted udveksling af viser over disse kystlandskaber i det sydvestlige Nor-ge. Visens helt er «Her Dag», som er blevet til «Herredag». Det samme stof synes behandlet i det færøiske kvad RagnarIikkja. hvor der fortælles om en lignende faderhevn med bistand af troldmagter paa begge sider. Det er ikke godt at sige, naar visen er kommen hid. Sprog og andet synes at vise, at indvandringen knapt er foregaaet meget langt tilbage i tiden; den er vistnok kommet hid efter reformationen. Opbud af troldmagter paa begge sider, som det forekommer i visen, er færøisk. I norske viser kjæmper vistnok I11e11I1eSl(GI’ med troldmagter, men opbud af troldmagter som allierede med mennesker paa begge sider er et træk, som er eiendommeligt for viser paa Færøerne. Sproget viser paa den ene side adskillige reminiscenser fra gammelnorsk Sprogform, og paa den anden side har det mod-