Þ BEl-’OLKNlNG. 481 28. Dæ va alle dei kongens meun, dei toge te aa kvia; dei ha alle, kver te sin gud. at notta hu maatte lia. 29. Dæ va ungan Herredag. han skjebteî mennan sine: hæltan sko i striden gaa aa hæltan paa skjebe vera. 30. Aa dæ va Gautlands kongen. han robte ud ei rodda: «Kom naa Tore Noa maa alle dine trodda!»3 2
- 31. Aa saa kom (iugra .loglekaaba,“
hu hudde ll0l’fl11fØl’ .læren: henne fyddeÖ Rangel aa Rangelty aa tolvar kjemper flere. 32. Aa saa kom l-’redje Finnbur, han hudde der ude paa Lista; men kaa mange der va mæ han, dte veid a:g inkje maa vissa. 33. Aa daa va snappan Sjur-ansvein. han kom der saa vaÐl te raa(—: ‘:Vælkon1(1n, Tore Noa! for me aa kjemper haae.1) I 34. (Aa illa gjøre d11, snappan Sjuransvein, kvi nehnte du mæg saa hraae?Ö Me sko ha sle’i okk’ i stallhrolag, for me æ kjen1per baae.» 35. G—:KoSse Sko me sle’i okk’ i Stallhrolag? Ma tene kver sin herre. Mi hrynja ska bli i afta— heil, men di ska gaa i spjerre.» 36. Aa die va Tore Noa, han tog te sitt langa hein; aa dæ va snappan Sjuransvein, han ha han sko helsa hei1n.
- 37. Aa dæ va l-’redje Finnhur,
han fer naa allti 1næ liste: han hogde te nngan Heri-edag Saa han si hogrehaand miste. Z ()rdned. ’ En ra1uSe. s Trold. “ D. e. gygeren Joronn .Ioklekaapn, som hun kaldes i viser fra Telemarke11. å Fulgte. Ö Det var en gammel tro, at om en kjæmpe blev nævnt ved navn under kampe-n, forlod hans lykke ham, og han blev saaret eller dræbt
