Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/505

492 1.1s”1—En OG MAN1)A1.s AMT. fra umindelige tider været i folkemunde som et til Spangereid knyttet lokalsagn. Kraaka er et ikke ualmindeligt elvenavn; O. Rygh nævner elve af dette navn i Sundalen, Horg, Stjørdalen og Værdalen. Kraaka er ogsaa et fuglenavn og kan ogsaa bruges som person- tilnavn. I «Danmarks gamle Folkeviser» af Svend Grundtvig er der to viser: «Regnfred og Kragelil» og (1— Karl og Kragelil», hvilke handler om dette sagn. Navneformerne i den sidste vise .—ldelrou, Adel-rom, .—ldelrod. der i afskrifterne er traadt i stedet for Aslaug, har næsten ingen lighed med denne gamle navneform, men ligner derimod i begyn- delsen Aa;llov, den af Torfæus optegnede norske udtaleform for Aslaug. Aslaug vilde i dansk form i middelalderen og nyere tid være Esløg, Æsløv. Sophus Bugge slutter, at visen C Karl og Kragelil» er en jydsk omændring af en norsk vise, der har hørt hjemme i egnen om Spangereid, hvortil sagnet var fæstet, og i hvilken vise udtale- formen Aadlov eller Aatlaug fandtes. ’ Maaske hænger det hele saaledes sammen, at Ragnar Lod- brok er en historisk personlighed, og at man til hans forherligelse har gjort hans dronning til en datter af Sigurd Faavnesbane og desuden derefter knyttet til hende eventyret om Kraaka, som kom klædt og dog uklædt, og saa er det hele sagn meget tidlig lokali- seret paa Spangereid, fordi her var en bæk, som hed Kraaka. Ligesom Herredagsvisen er lokaliseret og bevaret i Spind, fordi her er en— gaard, som heder Gautland, saaledes er dette sagn om Ragnar Lodbrok og Kraaka lokaliseret paa Spangereid, fordi her var en bæk Kraaka. Om det hele blev digtet en norsk vise. som nu er tabt, men som danner grundlaget for et par senere danske folkeviser, saavel som de nuværende sagn fra Spangereid. Sten I de foran meddelte sprogprøver gside 392 til 406) er der en hel del stev. Det vil sees af disse prøver, at stev kjendtes i 0ttras dalføre, og i Mandalen helt fra Aaseral til Holme, i Audnas dalføre, i Eiken, Fjotland og Kvinesdal. Dog synes rig- dommen at aftage mod vest, og der er flere fra de øvre bygder end fra kysten. Storaker siger i 1872, at i omegne11 af Mandal kjendtes da kun enkelte vers. Paa hin tid var stevjing kjendt i Nordre Undal. og en stevjekamp hørte Stor-aIc“er engang mellem en gut og en jente, begge fra Nordre Undal. V Det hændte nu og da endnu i 1872, at der stevjedes. I gjæstebud søgte man dog om muligt at forhindre det, da det gjerne endte med slagsmaal eller ialfald uenighed.