Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/51

Denne siden er ikke korrekturlest

38 LISTER OG MANDALS AMT. «Med hensyn til benævnelserne af og beskrivelserne over alle disse fjeldstrækninger hersker overhovedet megen forvirring; men intet er naturligere, thi i virkeligheden gives ikke her saadanne afdelinger, som man er vant til at finde, hvor virkelige berg- kjeder er forhaanden, og hvorefter terminolog“ien er indrettet, samt uden hvilke det heller ikke er let at gjøre nøiagtige an- givelsen Desuden er det ogsaa yderst vanskeligt af beboerne at erholde rigtig underretning. Som et eksempel herpaa kan anføres, at efterat jeg længe ved at udspørge mine sukeessive veivisere havde søgt at komme til kundskab om grændserne af Hekfjeld„ som jeg med Pontoppidan og alle vore geografer antog for en vis bestemt del af den store, fra F ilefjeld mod syd fortsatte høistræk- ning, jeg først her fik det svar, at hvad end de enkelte strøg af høistrækningen maatte hede, saa befandt vi os dog endnu altid paa Hekfjeldet, da dette navn af egnens indvaanere t-il- lægges alt saadant landskab, som ligger saa høit, at det ikke er tjenligt til stadig beboelse.» An1tets nordligste del, der hvor dette faar liden bredde fra høiden af Kvifjord paa Byglánd grændse, er næsten alt høi- fjeld eller høit liggende heier, idet der kun er enkelte gaarde i forSænkningerne eller dalførerne, der hører til Siras og Kvinas ned- slagsdistrikter. Lidt af denne landstrækning, der helt hører til Siredal, har afløb vestover til fjordene i Stavanger amt. Det før omtalte høieste punkt i amtet, Urdalsknuten paa Rjuven, er besteget allerede af Keilhau. Den landstrækning, som man herfra kan se over, er særdeles betydelig, men alt er vildt, øde fjeld. Ogsaa fjeldstrækningen nordenfor Rjuven er lavere end denne udmærkede fjeldknude, først i flere miles afstand mod nord er ligesaa høie og høiere fjelde,„ idet der er en bred forsænk- ning der, hvor Sira og den til Setesdalen gaaende Lysa begynder. Lige til det øverste a-f Rjuven ligger afrundede blokke, de fleste af sten lig dem, som sammensætter selve fjeldet. Paa det aller øverste ligger en mandshøi, tilrundet blok af grovkornet hvid granit, forskjellig fra stedets Fjeldvidderne her i amtets nordlige del byder øiet kun sten, vand og sne, ikke et træ, knapt en busk er at opda-ge, hist og her kun lidt vier— og dvergbirkkrat i forsænkningerne; men her er i de lavere dele græs og .høiere op renlavbeiter. «Disse heier er en fortsættelse af Hardangervidden og er fuldstændigt høifjeld,» skriver .4. Ab-rahamse)?, der har gjennem- vandret disse egne. «Store strækninger ligger ovenfor den evige Snes grændser. Skogen træder tilbage og findes kun paa enkelte skraaninger eller skar. —