502 LISTER OG MANDALS AMT.
Ygtedag kl. 4, er igjen de samme retter som til frokost og daure. Kveldsmad kl. 7 a 8 er vand— eller melkegrød med melk og ofte levninger fra middagen til.
Fra Gyland angives maaltiderne saaledes:
Morgenmad: Noget lefse og kanske en brødskive, men almindeligst havrebrød, mysmør (kogt velling af sur myse og rugmel), smør, dravleost eller ramost og kaffe.
Daure: Havregrød eller grynmelsgrød, tildels blandet med potetesstamp, og surmelk eller og surmelksold.
Middagsmad: Kjød eller fisk og poteter, kjødsuppe eller steg, kogt fisk eller stegt ørret eller sild og me1k. Undertiden saftsuppe eller melkesuppe som dessert.
Mellommad: Som morgenmad.
Kveldsmad Som daure.
Til morgenmad spises i Søgne smørbrød med kaffe til. Frokost er the og smørbrød. Til middag spises som regel vekselvis kjødmad og fiskemad med poteter og suppe til. Til kaffen er det almindelig at spise smørbrød, og til aftensmad spises vekselvis grød og melk eller ogsaa the og smørbrød.
I Aaseral spises for det meste 4 gange daglig. Maaltiderne kaldes morobiten, doren, middag og kvælsmaten.
Til morobiten spises smørbrød og kaffe. Til doren spises for det meste grød. Til middag smørbrød og kaffe eller kjød og kaffe. Til kveldsmad poteter og melk og stundom lidt kjød til.
Om kostholdet i slutningen af det 18de aarhundrede beretter Holm:
«Fjeldfolkene, som beboe Oplandet, ere haardere af Natur, leve ved slet og grov Kost, som for det meste bestaaer i Melk, Ost (Melk, Ost og Smør kalder Bonden Souvl), Havremelsgrød og Brød af samme, sjælden Kjød eller Fisk. Kjødet spises altid tørret eller røget, hvortil de drikke Vand blandet med Suurmelk.
Ældre militærinddeling og folkevæbningssamlag. Efter krigordinans af 18de januar l628 oprettedes en fri fähnlein i Agdesidens len paa 393 mand under Chrisfoffer Gøye til Gunderslevholm.
7de december 1640 reorganiseredes denne, saaledes at Stavanger og Agdesidens fænniker sloges sammen til l regiment; første regimentchef var Henrich Tott til Boltinggaard, befalingsmand over Stavanger len. Regimentet kaldtes under Hannibalsfeiden det stavangerske regiment.
Under Krabbekrigen fik det navn af vesterlenske regiment, og det blev dets officielle navn fra 166O.
Under Hannibalsfeiden stod Agdesidens fähnlein under major Christian Brandt. De var med i Bohuslen; han havde først 350
