Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/53

40 1.1sTHn OG MANDALS AMT. var dens indtryk mægtigt Sceneriet her erindrede mig endog om det ved Bygdin og i andre af vore aller høieste fjelddale.» Sin-edal kaldes efter elven Sira, som løber forbi Sirenes og ud forbi Sireheia og ladestedet Aae1l Sire eller Aana-Sira. Siredalen gaar gjennem Siredalen herred; dens elv, Sira, kommer fra Valle. danner saa paa en længde af ca. 1O km. grændsen mellem Siredalen og Fossan herreder. Den øverste gaard i selve dalen heder Sirekroken, 574 m. o. h., ved 0rtevatn. Om Ortevatn skriver Keilhau.— «Udsigten ned til Ortevandet og til dets omgivelser i vest og øst er fra Figgelandsheien høist frappant. Dybet, hvori vandet ligger, en besynderlig klippeø deri, der som en enkelt, uhyre stor sten 1—age1; høiet i veiret, de steile skaldede fjelde rundt om, — det hele sceneri kan ikke forfeile sin virkning paa nogen tilskuer; vildheden, det groteske, som i det hele karakteriserer disse egne, naar vel her sit ma-Ximnm. Mod sydvest, til den anden side af Ortevandet, saaes hen til Tolvkohelleren, en berg-hule, der i sin tid skal være benyttet som kirke (Top. journ. 13 h., p. l00), videre i samme retning viste sig det lange Valevand, dybt inde i en mørk fjelddal.» Dø)jej’oss(m i Sira er en af Siredalens herligheder; den ligger ved gaarden Dørje; faldets øvre del ligger i en høide af 485 m. og foden af fossen i en høide af 44O m., saa at faldets lodrette høide er 45 m. Elven har i fossen skaaret sig et meget trangt juv i granit og styrter sig ned i dette først gjennem en række jettegrydeformede høler, derefter følger to Store fald umiddelbart paa hverandre, og fra bunden af disse, som fra jettegryderne, staar vandet op i hvide skyer. Fossen ligger næsten gjemt i sit eget j11V eller leie: ovenfor fossen flyder elven paa en kort stræk- ning rolig, kniber sig saa sammen i juvet, idet den styrter ned i jettegryden, og hele elveleiet her er paa sine steder neppe lO m. Dørjefossen er en rigtig vakker fos, som nok kan regnes med til landets naturmærkværdigheder. Rigtig yndig ser den hvide fos ud, naar ma-n kommer did paa en solskinsdag og har solen i ryggen saa mellem kl. 2 og 3 paa dagen, da tegner der sig af fossens støvskyer regnbuefarver, der har selve fossen til baggruud, saa en del af denne synes pragtfuldt farvet. Siredalens vilde naturskjønhed er omtalt allerede af Keilhau, som bereiste amtet i 1839; han siger: «Man kan neppe se et mere grandiost klippeparti end den skyhøie, saagodtsom vertikale dalside til venstre lidt nedenfor Lunde, — et herligt, ud— og indspringen(le profil, enorme rifter i fjeldkroppen, gigantiske frastyrtede klippemasser. Tversnittet af dalen er ofte ganske ligt det af en kanal, hvorvel den vestre dalside paa et langt st-ykke, hvor den følger faldretningen af