Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/54

Denne siden er ikke korrekturlest

NATURLIG BESKAFFENHED. 41 berglagene, er noget skraaere end den østre. Ved Lindeland af- giver dalen det traurigeste skue, idet, med undtagelse af de til gaarden hørende agerlapper paa en liden slette ved elven, slet intet frembyder sig for øiet uden nøgent graat fjeld og vilde stenure. Lidt nedenfor sætter en stor klippebanke tvers over dale11, og det ser næsten ud, som om elven styrter sig ind under denne masse; dog befindes det snart, at den er gjennemfuret af en dyb, —men ganske smal rende, som fortsætter saaledes, tildels stærkt nedadløbende, omtrent en fjerdedels mil, og hvori da elven med saa meget desto raskere fald iler afsted. Denne mindre kanal i den store, som hele dalen danner, har dog ingen særdeles store fossefald at opvise, thi den løber i det hele paaIangs efter skikterne. Faldet af elven fra dens indtrædelse i den trange rende, til den igjen træder ud deraf, turde ialt dog vel neppe være stort mindre end 40O f. o. h. Høiden af gaarden Hongp- land, som ligger en halv Snes fod over Sira, hvor den nedenfor udtrædelsen af renden flyder roligere, har vi fundet kun at være 289 f. o. h., og paa ganske lidt nær falder forskjellen mellem dette 11iveau og høiden af elven ved Lu11de paa det trange stykke nedenfor Lindeland. Dalen beholder sin karakter til ganske nær Tonstad, hvor den,udvider sig betydelig og omfatter lave, men temmelig vidtstrakte sandmoer, besatte med ung furuskog Dog staar endnu mellem Rægevig og Tonstad igjen ligesom hele bjerge midt i den vide aabning, der er at anse som den egentlige dal eller hovedindsnittet i fjeldmassivet. Komne frem paa randen af sandterrasserne, troede vi os med et henflyttede til en anden egn; en vid, dyrket slette, paa den Tonstads nette, hvidmalede kirke og en mængde anselige gaarde, en lang bro over elvemundingen og dertil Siredalsvandet blankt og venligt og aftenen skjøn — kort, vi saa og følte, at vi nu ikke længer var i vildmarkerne, at vi havde naaet en mildere natur.» Siredalen ansees for et stort, næsten helt ubesøgt turistfelt. I disse vakre strøg er mangel paa kvarterer. Man søger at aabne en let fjel(lrute fra Setesdalen til Sire- dalen, og denne vil senere ku11nefortsættes fra Siredalen til Lyse- fjorden. De herværende overgange hører til de slettest udstyrede ruter i det hele land. Fra Langeid i Setesdalen, hvor dampskibsruten ender, naaes Gaukheihytten, der tilhører Kristiansand turistforening. Derfra er der en dagsmarsch til den ensomt liggende fjeld- gaard Kvipladsen, hvor huset er udvidet og vil blive bedre for- synet. Der vil være anledning til at faa baadskyds udover det lange fjeldvand K‘mZfjorden. Mod vest er der fra Kvipladsen to overgange til Siredalen, en til Ausdal Og en til Haugen.