Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/556

KOMMUNIKATIONSM1DLER. 543 Dernæst har det 5 mindre fyre, nemlig Grø)mingen, ()dderøen, Hatholmen, Søndre Katland og Vames. Desuden er der 31 fyre uden stadigt tilsyn eller fyrlamper. Ovenfor side 49O—-93 er givet en fortegnelse over fyre i amtet i januar l902. Fyrlampen i Risholmsund paa Engelsholmen vil antagelig i løbet af 1902 blive flyttet til Risholmboen, n. br. 58Ó 14‘ O“, l. ø. f. Gr. 60 40‘ 15“. Det sees af fortegnelsen over fyre, at Lindesnes fyr er det ældste, og det angives at være oprettet i l654. Det ældste Lindesnes fyr havde overmaade liden lysstyrke og var et høist usikkert 1edelys, der undertiden brændte, under- tiden sluknede; det var et under aaben himmel anbragt blus, der brændte paa toppe11 af forbjerget. Det var befalingsmand over Agdesiden lensherren Jørgen Bjelke, som l654 lod tænde det om- talte blus, der en tid vedligeholdtes for Statens regning, senere gik det over til at blive privat; den første private entreprenør, Jørgen 2lIikkeL9(1n BoW)Wnholm fra Strømsø, havde i 1725 opført et vippefyr 50 favne over havfladen paa Spidsen af Lindesnes samt kulfyr paa den vestenfor liggende Markø. Hans privilegium gik over til en vis Andreas Chrystie fra Moss; den sidste offererede, «bekymret for en dydig kones og otte børns underholdning», ikke mindre end 2000 rd. aarlig til kongens kasse for at nyde ind- komsterne af fyret i 20 aar. Fyret synes efter dette at have givet gode indtægter. Ind- tægten har sandsynligvis været afgift af ind— og udløbende skibe, ligesom indtægten af det omtrent samtidig opførte Kristi- ansø kastel, hvilket bestod i en rosenobel af hvert skib, som anløb norsk havn. Af hensyn til denne sandsynligvis betydelige indtægt af fyret eller af andre grunde overtog imidlertid Staten atter Lindesnes, da Chrysties privi1egium i aaret 1782 udløb, og en kongelig fyr- betjent ansattes til at have tilsyn med saavel Nesfyret som Markø. Mellem disse to fyre ligger en liden ø, Selhovden, en god kvart- mil vestenfor Lindesnes og noget nærmere Markø, midt i havsjøen, saa man for at komme derfra til Neset maa have et forholdsvis roligt hav. For at undgaa at ansætte to fyrbetjente, en paa Lindesnes og en paa Markø, sattes fyrbetjenten, en prokurator Mølbark, iland paa nævnte øland, hvorfra han kun i godt veir kunde komme til Lindesnes og Markø. Det har rimeligvis havt sine vanskeligheder fra Selhovden at udføre dette nogenlunde forSvarlig; thi nogen tid efter hans all- sættelse blev der in(lgivet anke «(over fyrenes usynlighed for de seilende)1; en tid efter Slll(O9(lGl’(’(’lOS JIølba(“k af en fyrforvalter B(I(YPl’, der ligeledes sattes iland paa Selhovden.