Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/56

Denne siden er ikke korrekturlest

ɔ NATURLIG BESKAFFENHED. 43 Fra Kvifjorden, 69O m. o. h., er Kvina og dens dal paa en længere Strækning grændseelv mellem Siredalen og Fjotland herreder. Ved gaarden Risnes kommer fra øst en sidedal, hvori gaarden Knaben ligger. Gaarden K)zaben har sikkert navn efter det fjeld, hvorunder gaarden ligger, ikke omvendt fjeldet efter gaarden Det kommer vistnok af ordet knapi, der i middelalderen betegnede herren1andstjener, der her er anvendt som fjeldnavn. «Dalen, hvori Knabeelven fosser ned, er atter en af de meget hæslig-e,» skriver Keilhau. «Meget store flader af de omkringstaa- ende fjeldsider er fuldkommen nøgne og formedelst sneskredene ligesom renfeiede. Fje1dspidsen over Knaben, Knabekniben kaldet, har en formedelst sin hvashed ganske mærkelig form. Ved Knaben trives endnu a]metræer, 1260 f. o. h. (395 m.). Øievand har udløb gjennem et lidet skar i dets indfatning umiddelbart over den lille sjø oppe i enden af Lille-Aardalen; saaledes gydes vandet fra den øvre sjø gjGHlle11l et, i forhold til høiden, yderst kort fald ud i den nedre. Denne beliggenhed af vandbeholderne i ganske tæt ved, men dog høit over hinanden følgende etager er overhovedet karakteri- stisk for vore øverste dale; den viser, at disse, hvor gamle de end turde være, dog endnu er saare langt fra at have naaet det udviklingstrin, som maa tillægges de dale, i hvis bund det af- løbende vand ikke satsvis, men med et jevnt fald føres ned mod havet.» Kvinas dal har i Fjotland den sædvanlige retning mod syd. Men Kvinesdal er en dobbelt dal, og man skiller mellem Vestre (lal, hvorigjennem Kvina gaar, og østre dal, hvor dens bielv Lilleelven strømmer. Allerede i Fjotland er Østre dal vel ud- viklet. Vestre dal fortsætter i Liknes herred, og her er en be- kjendt fos, Raj’oss. Rafoss ligger i en høide over havet mellem 96 og 12O m. Bergarten omkring er øiegranit i næsten vandrette bænke. Fossen er delt i to fald, af samlet høide 24 m. Ovenfor kommer Kvina gjennem en trang elveseng i granit og styrter sig ndover, idet et par mægtige heller staar frem i fossen som et springbræt. Rafossens gamle navn er ikke Radcîfos eller den slemme fos, men den hed Raða)ý’oss, hvor første led er genitiv af det gamle ord rǫð, der dels betyder rad, række, dels grusvold. Det simp- leste synes at være at antage, at det her betyder rad, sigtende til, at her er en rad af fosser efter hverandre. Rafossen bestaar nemlig af flere fald, nederst et mindre, ved en høl skilt fra hovedfaldet, der styrter næsten lodret ned med saadan kraft, at fjeldet ved siden kjendelig ryster. Man kan gaa næsten lige udpaa skrænten og se omtrent hele faldet. lberegnet