Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/560

Denne siden er ikke korrekturlest

KOMMUNIKATIONSMIDLER. 547 1ste ordens lynblink op til . . 190 0O0 normallys. og af elektriske faste .... 120 O00 do. do. alm. blink . . 6OO 000 do. do. lynblink op til 37 000 O0O do. Det nyeste og stærkeste franske fyr, D’ECkmiihl, Penmar(—h (elektrisk lynblink), angives til 36 millioner, Hanstholmen, Dan- mark (elektrisk alm. gruppeblink), henimod 27 millioner og det stærkeste engelske fyr, St. Catherine Point (flash) 6 a 7 millioner normallys. — Det hele lysapparat, det vil sige den elektriske 1ampe med lindseapparat, er anbragt i et cylindrisk glashus — lygten — paa taarnets top; apparatets foc“alplan ligger 52.2 m. over havets niveau. Ruderne er af Slebet speilglas, 8 mm. tykke og krummede efter cylindervæggen. I maskinhuset er en 4 cylinders luftkompressor og 6 luft- beholdere for taagesignal. Luftkompressoren drives med rem fra hovedakselen. Sirenen staar i et jernhus paa taarngalleriet. Musikinstrumentet bestaar af en rotere11de cylinder, 150 mm. diameter, i sidevæggen gjennemhullet med rektangulære skraat- stillede aabninger —— et slags turbine — anbragt i et turbinhus med tilsvarende modsat stillede ledeskovler. Naar luftstrømmen slippes paa, hvilket sker automatisk ved et urværk, sættes den indveudige cylinder i bevæge1se, og luftstrømmens vibration be- virkes af den hurtig paa hinanden følgende afklipning. Ovenpaa dette instrument er anbragt et trompetformet rer for at koncentrere lyden ud i bestemt retning. Sirenen giver et brøl af 3 sekuuders varighed hvert minut; brø1enes længde og interval1er reguleres ved et urværk. Til hvert brø1 medgaar ca. 12OO liter luft af atmosfærisk spænding Taagesignalet kræver omtrent 8 hestekræfter. Det nye fyr traadte i virksomhed 25de august 1897, og da blev det gamle fyr nedlagt. I‘0(ISer. Allerede i Magnus Lagabøters norske lands1ov af 1274 er der flere bestemmelser om lodsning, saaledes for lodsning af kongelige ledingsskibe og takster for lodsning mellem for- skjellige steder langs kysten. I Bergens by1ov af 1276 heder (let, at skipperen paa et handelsskib har paa egen bekostning at holde «leidsagumann». Først i det 16de aarhundrede synes lodsp1igt at være fast- sat for skibe. I forordning af 9de mai 1568 siges, at «hvor en Skipper kommer paa Lodsmands Fart-and med sit Skib, der skal han være