Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/561

Denne siden er ikke korrekturlest

548 1.1sTEB OG 1æ1AN1)A1.s AMT. pligtig at leye Lodsmand». Efter samme forordning var lodsernes ansvar strengt. Kristian den V’s norske lov af 1687 siger, at skipperen skal give lodsen «Kosten og af Godset betale hans Løn efter den Skik og Handel, som bruges i Markedet, hvor han losser». Imidlertid begyndte man ved kongebrev at give enkelte per- soner privilegium paa lodsning paa bestemte dele af kysten, saa- kaldte lodsbreve. Lodsningen blev dog udført af enhver, som gad befatte sig med det, og lovene straf for en forsømmelig og ukyn- dig lods synes man ikke at have taget sig synderlig nær af. Det norske lodsvæsen blev ordnet ’af lodskaptein Gabriel Christiansen, som havde tjent under Tordenskiold. Gabriel Christiansen omtaler under 9de Oktober 172O i en til admiralitetskollegiet afgiven rapport lodserne ved Flekkerø ved Kristiansand. Der skulde paa dette sted findes 1O lodser, men der var «ingensteds mere trætte eller allarm Indbyrdes end der, som aleene yppes af en gammel fordrucken Borger, der boende, og haver 2 smaa Sønner paa l3 a 14 Aar, som lotser meste Deelen af Skibene ud af Havnen, naar Lotserne har taget dem i Søen og loset i Havn. Ja end mere med Trudsel, Hug og Skields- ord overfaldet de satte Lotser». Der klagedes jevnlig over, at man ingen sikkerhed havde for, at de fiskere og bønder, som tilbød sin tjeneste som lodser, var i besiddelse af den fornødne kyndighed. Der var ikke nogen takst, efter hvilken lodserne kunde frem- tvinge sin betaling. Lodserne foretrak som oftest at tage, hvad de kunde faa Gabriel Christiansen fortæller om et tilfælde fra Fredrikstad- kant-en, hvor en engelsk skipper tilbød som lodsbetaling et maaltid mad og et glas brændevin. Lodsen betakkede sig denne gang, og ill time efter var skibet vrag, og ladningen gaaet til bunds. I 1720 var der fra det— offentliges side truffet forføininger til at bringe orden i lodsvæsenet; det blev bestemt, at kysten skulde inddeles i to overlodsdistrikter, det søndenfjeldske, der strakte sig fra svenskegrændsen til Lindesnes, og det norden- fjeldske fra Lindesnes til Vardø. Samtidig blev kapteinløitnant Gabriel Christiansen— udnævnt til overlods i det søndenfjeldske og kaptein Jan Wessel i det nordenfjeldske. Takster blev fastsatte, de forskjellige lodsstationer ordnede, lodsoldermænd og lodser ansatte. — Ligeledes fastsattes almindelig lodspligt for alle fartøier over en vis størrelse, det vil sige alle fartøier, som anløb nogen havn, skulde betale lodspenge, enten de benyttede lods eller ikke. Der indlød fra hollænderne i 1721 klage over, at lodsningen