Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/57

44 I.1STER OG 1uAN1)A1.S AMT. flere ovenforliggende fosser skal hele faldet have en høide af ca. 30 m. Den egentlige fos er, som nævnt, 24 m. Ved Aamot kommer Kvinesdals østre dalføre ned. I dette dalføre ligger et betydeligt vand, Galdalsvatn, dels i Fjotland og dels i Liknes herred. Længer nede under gaarden Aamot har Lilleelven, idet den fordybede sit leie, udhulet fjeldet, saa der er dannet en høist mærkværdig bro, paa hvilken man kan gaa tvers over elven ved den saakaldte Dvergefoss eller Værx(g“bss. Elven gaar ved almindelig vandstand under denne stenbro, som under en portal, men naar vandstanden er stor, er der ikke plads for alt vandet, og det gaar da over broen. Broens høide over havet er 92 m. Nedenfor broen er en gryte eller høl over 1O m. dyb. Selve broen er derhos gjennemsat af en jettegryde, som gaar tvers igjennem broen, saa at der bliver et hul. Efterat begge dale har forenet sig, følger nærmere mod havet en lang Strækning med tcrrasseland i ringe høide over havet. Paa en Strækning af ca. 5 km. fra Fedefjorden er dalbunden en tør sandflade, dalsiderne er steile, dels nøgne, dels dækkede med ur eller med lidt birkeskog. Fra Kvinesdalens terrasselan(l fortsætter Fedefjorden imod vestsydvest udover, indtil den vestligst gaar over i den aabne Listerfjord. “ ’ Fjeldstrækningen østenfor Kvinesdal kaldes K—1.?inesheien. Den sydlige og midtre del af KvineSheien naar intetsteds op til en høide af 6OO m., nordligere paa heien er heiden noget større. Fjeldgaarden Gløm-e østligSt i Nordre Kvinesdal ligger ca. 4O0 m. o. h. Paa Kvinesheien ligger enkelte gaarde paa ryggen af heien i smaa forsænkninger og tVerdale, on1givne af topper og knuter, der hæver sig indtil lO0 m. over den almindelige høide. Paa Kvinesheien er der birkekrat ilierne og forsænkningerne, men tidligere har der paa bergryggen været furuskog, saaledes som fururødder, der ligger i mængde i myrerne, viser. Mellem de nævnte hoveddalfører, Siredalen og Kvinesdalen, er der flere mindre dalfører, der er nævnte under herredsbeskrivel- serne, saaledes det dalføre, hvori Log(—vatn ligger, og som fort- sætter i Gl’í8(Ëf)“Ol’(Z6’M— forbi Flekkefjord og i selve Flekk(g[jorden med StolsjÍjor(len . ’lHl disse mindre dale hører ogsaa dalene i Gyland hei-r(—d. Gyland herred bestaar væsentlig af en række smaadale, hvis østside er brat, vestkanten mere skraanende. Hver dal har en liden elv med et eller flere vande, og alle samles de i Kumle- vol(l.S“1)a(n i sydøst F jeldryggene er tildels træløse; i dalene er mange smaavakre, ret frodige partier.