Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/584

Denne siden er ikke korrekturlest

1(o1æ1m-NA1. HUSHOLDNlNG. 571 og forøget med nye laan til beløb 14500 kr., saaledes at laane- gjælden ved udgangen af 1900 var l154l4 kr. og herredernes gjæld i aarets løb ialt forøget med 17l3 kr. Tabellen pag. 574 viser, hvorledes gjælden er fordelt paa de forskjellige herreder, og at herrederne I—Iolme, Øislebø, Laudal, Finsland og Hægebostad ved udgangen af 1899 og 1900 ingen laanegjæld havde. Herredernes formue var ved udgangen af 19O0 opgives at værei legater og udestaaende kapitaler 102 678 kr., i kom- munelokaler 67 70O kr., i kirker og kirkegaarde 783610 kr., i jordegods tilhørende kirkerne 4OO kr., i andel i præstegaardsbyg- ninger 285O kr., i klokkergaarde 22 5OO kr., i skolehuSe og lærerjord 448130 kr., i lægds— og fattiggaarde 21000 kr., i andre faste eiendomme ]8472 kr., hvoriblandt 1 laksefiskeri tilhørende Vanse kirke (l O0O kr.) og dyrskuepladsen i Lyngdal (1 O00 kr.); tillige er heri indbefattet andre faste eiendomme for 59lO kr. i Nordre Undal og 3000 kr. i Nes, som er fattig- væsenet tilhørende eiendomme og huse, men som har været op- ført som fattiggaarde, hvad de antagelig ikke er, ligesaalidt som de under rubriken lægdsgaarde i Søgne, Spind og Hitterø for tilsammen 250O kr. opførte smaa eiendomme. Alt i alt ud- gjorde herredernes formue ved udgangen af 19OO l432 362 kr., samt desuden i andre aktiver 5597 kr., deriblandt har Øislebo et fond paa 5072 kr. til vedligehold af Sjævesland bro og Laudal et vei— og jernbanefond paa kr. l00.00. Det samlede beløb af udlignet herredsskat var: l875 232 852.00 1885 292 154.00 189O 275 546.00 1895 347 O91.00 l896 349141.00 l897 352 38l.O0 1898 355 882.00 1899 392 208.00 190O 403 522.00 Sk0IOVæSOIl— Efter sognepræst Ba-o(“hm-a)m var der før 18.21 i Kvinesdal ikke noget ordnet skolevæsen eller nogen tvungen skole, men der var enkelte omgangsskoleholdere, som gik, naar og hvorhen de forlangtes Der betaltes dem af forældrene 1 Skilling pr. dag for hvert barn, som lærte at læse, og 2 skilling, naar barnet tillige lærte at skrive. Disse skoleholdere benyttedes langtfra af alle. De fleste