Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/59

46 LISTER OG MANDALS AM’I’. Amtets tredje hoveddalføre fra vest mod øst er Lyngdal(“n. Lyngda-len har ikke sit navn af 1yng, men efter vaSdraget; elven heder Lygna: Lygne er navnet paa et vand i Eiken, hvor vasdraget har sine kilder. Dalføret er i den øverste del trangt Keilhau omtaler dalen, hvis elv udmunder ved Hommen gaard i Eiken, langt oppe i Lygnas dalføre: Fra Homstølen har dalen større fald ud mellem skaldede, vilde fjelde; det er et vel næsten mageløst stygt landskab: nøgne fjelde og tæt sammentrængte klippemasser, graa urer, brune mo- radser —-— andet ser man ikke. Tæt ved den første gaard laa endnu, uagtet høide11 over havet her neppe er mere end 12—13O0 fod, en liden snemasse, som regelmæssig findes paa dette af skyggende fjeldvægge omgivne sted, hvor vinden driver en saa stor dynge sammen om vinteren, at den først sidst paa sommeren tør ganske væk. Korn avles dog temmelig aarvist paa denne gaard. Uhyre klippefragmenter, hvilke saa at sige kun har gjort de første skridt fra sit moderfjeld, ligger ogsaa i dalen ned til Homstølen. Dalene her ender i form af botner eller sækkedale, som om- talt af Ke-ilhau: «Lidt ovenfor Hommen lukker dalen sig paa en gang ganske og danner en fuldstændig cul-de-sac, en form, som fortjener at mærkes ved Spørgsmaalet om aarsagen til dalenes oprinde1se. Det er tydeligt, at en saadan dal, bred og dyb endnu ved sin øverste ende, ikke er en revne; har en spalte foranlediget den fra først af, saa har denne, hvoraf ingen fortsættelse sees i Væggen ved dalenden, dog ikke gjort det meste til udhulingen; forsaavidt maa erosion have virket, men vistnok paa en maade, som er vanskelig at forklare: omkring hin øvre da1kjedel staar fjeldvæggene næsten lodrette og ganske friske. Lygnefossen, en udmærket ca-scade, styrter sig fra siden, nemlig fra høifjeldet i øst, ned i kjedlen. Omtrent en fjerdede1s mil fra Hon1men, 1(37:2 f. o. h., er en liden vandpyt, hvorfra der er .afløb saavel til dalenden ved Lygne- fossen som til Lille-Aardalen, hvori Lil1e Kvinese1ven begynder. I—læsligt var dalføret at skue, især saaledes i det graa, taagede veir; fornemmelig mod øst er det begrændset af hoie, skaldede fjelde. Ogsaa dette dalføre ender pludselig, saa at en liden sjø i dets øverste ende har en l)eliggenhed, der atter er som i en dyb kjedel.» I høiderne paa den østre side af Lygnevatn er udsigterne mod nordvest maleriske. Det er mægtige fjelde i baggrunden, og her er Kl?iffG(lCIl-G .fal(l, som angives at benyttes som sjømærke. Over nordenden af Lygne hæver fjeldene sig henimod 5OO m. over det foranliggende vand; nedenunder ligger gaarde og løv- skog og sjøens speil.