Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/602

Denne siden er ikke korrekturlest

FORHISTOR1E. 589 En anden hovedform for grave fra jernalderen er de saakaldte brolagte pladse. De er dog sjeldnere end høiene. De bestaar af en tæt brolægning, omtrent som i en brolagt gade. Der kan være blot et enkelt lag stene eller to over hinanden. Rundt om kanten er der gjerne en rad af noget større stene; oftest er disse brolægninger runde, men man træffer ogsaa tre— og firkantede. Mere iøinefaldende er de monumenter, som bestaar af en rad af større stene omkring en grav, som er anbragt paa flad mark. Stenene kan være svære kampestene eller opreiste lange brudstene, som kaldes bautast-ene. Raden danner en cirkel, firkant eller oval, som da pleier at være tilspidset i enderne. Den sidste form ligner omridset af et skib, og det er muligt, at man ved anlægget virkelig har havt dette for øie. Denne slags stenomsatte grave kaldes derfor skibssætninger. I den flade, som saadanne stene indeslutter, er ofte konstateret begra- velser, saa der ikke længer kan være tvil om, at disse fortids- levninger er grave fra jernalderen.“ Før var det almindeligt at opfatte dem, især de runde stensætninger, som thingpladse, og de kaldtes thingkredse eller domkredse. Det er meget almindeligt at finde grave fra jernalderen i stort, endog meget stort antal paa samme sted. Dette kaldes gravplads eller gravflok. Der kan være hun- dreder af grave. Sædvanlig er da flere af de omtalte forskjellige gravformer repræsenterede. Det viser sig altid, at mange af de begravede har været kvinder og børn, og gravgodset kan over- veiende bestaa af redskaber til fredelig gjerning. Gravene er endvidere meget langt fra at være samtidige; der kan være hundreder af aar mellem’den yngste og den ældste grav paa stedet. Det viser sig, at man i hedensk tid, som senere i kristelig tid, i almindelighed brugte fælles gravsteder for bygden. Dog viser mange smaasamlinger af grave, at man under heden- dommen ofte begrov de døde ved deres bosted. Kristendommens love bandt derimod folk til begravelse i eller ved kirken. Ved høie og grave af andre former findes ofte bautastene, som dog kun undtagelsesvis er forsynet med runeindskrifter, som viser, i hvilken speciel hensigt de er reiste. Med undtagelse af de to gravformer: brandpletter og urnegrave, kan de forskjellige grav- former ikke henføres til nogen bestemt underafdeling af ældre jernalder. De kan, efter hvad man hidtil ved, have været i brug gjennem hele tidsrummet fra den romerske tid af. Man kan derfor fra den tid af ikke bestemme gravens ælde efter dens ydre form; der maa en undersøgelse af dens indre til for at afgjøre dette spørgsmaal. Gravkamre af sten eller sjeldnere af træ fore- kommer ofte. Yngre jernalders grave viser megen overensstem- melse med de fra senere del af ældre jernalder, forsaavidt den