Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/604

Denne siden er ikke korrekturlest

FORHISTORIE. 591 Fra Lister og Mandals amt kjendes 5l4 fund. Tabelen pag. 590 viser fundenes fordeling paa de enkelte herreder. Samtlige forhistoriske perioder er repræsenterede ved fund i Lister og Mandals amt. En mærkelighed er det, at ældre jern- alder kan opvise saa mange fund i forhold til yngre jernalder. Regelen er nemlig i almindelighed for det øvrige land ellers den, at yngre jernalder pleier at kunne opvise dobbelt saa mange fund som ældre jernalder. Denne forskjel kan for en del forklares ved, at de forskjellige systematiske udgravninger i amtet (se under de enkelte herreder) omtrent udelukkende har paatruffet begravelsespladse fra ældre jernalder, medens fremtidige udgrav- ninger maaske kun kan komme til at fremdrage yngre jernalders fund. Blandt amtets herreder indtager igjen Vanse en særstilling med omtrent 1Zs af hele amtets fund (se under Vanse). Af runeindskrifter findes flere i amtet. Dera.f skal særlig omtales 4 indskrifter med ældre runer. Den første findes paa en guldbrakteat, som tilhører et stort fund fra .4agedal, Bjelland. Denne indskrift er tolket af Sophus Bugge og lyder i oversættel- sen saaledes: “«Den høibaarne Rikithir eier Høvdingesmykl(et. Uha indgrov, skrev [og] anordnede [billedet af] Alvekvinden paa det [d. e. paa smykket].» I denne indskrift skulde der efter dette siges, at der paa brakteaten er fremstillet en alvekvinde. Præget fremstiller et menneskehoved over et firføddet dyr, en meget almindelig fremstilling paa brakteater. Det er dog vel kun at antage, at den mand, som grov billedet ind i det stempel, hvor- efter Aagedal-brakteatens original blev dannet, ti-oede, at billedet forestillede en alvekvinde, men om dette stemte overenS med en blandt hans samtidige mere udbredt antagelse, derom kan vi intet vide. I ethvert fald har man dog en om end yderst sparsom oplysning om nordboernes mythiske forestillinger før vikingetiden. Den anden indskrift haves paa en runesten fra Tom-stad i Vanse. Den fandtes i 1851 eller 52 og blev af finderen indlagt i det øverste trin af trappen til hans hus, og det var først en tid efter, at den havde faaet denne plads, at indhugningerne i samme tiItral( sig opmærksomheden. Den blev derpaa indsendt til universitetets oldsagsamling. Stenen er et brudstykke. Paa det bevarede stykke er skrevet: P—I—2PPRfiY . . . an: waruR, og der er grund til at tro, at indskriften er ufuldstændig.. Bugge mener, at mai-uR er et appellativ, som betyder sten, mindesmærke, grav, grav- haug eller lignende, og at indskriften kun har bestaaet af to ord. Stenen skulde altsaa være reist til minde om en eller anden person. Den tredje indskrift er paa en runesten fra Belland i Lyngdal og lyder: (I”1þP‘P keÞan, kethan, som sandsynligvis er genitiv af en mands navn, som i nominativ har lydt ketha. Indskriften betyder da «Kethas», d. e. «Kethas sten»; dette er