Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/606

Denne siden er ikke korrekturlest

H1S’I’ORIE. 593 ogsaa for en sammenhæng, om der end er grunde, som synes at viSe, at man maa tage ogsaa hørderne med. Den nævnte færøiske sprogforsker Jakob-sen bemærker i sin bog «Det norrøne sprog paa Shetland», at det særlig er det syd- vestlige Norge (Agder), som er hjemstedet for de ord, shetlandsk har tilfælles med norsk, og i en liste over shetlandske ord frem- hæver professor S. Bugge særlig Lister og Mandals amt. Sproget paa Shetlandsøerne, saaledes som man har lært det at kjende i Hildinakvadet, er efter professor M. H(Bgstad mest be- slægtet med maalføret i Stavanger amt og Lister og Mandals amt. Vokalerne adskiller det tydelig fra dialekterne i Nedenes og kon- sonanterne ligesaa tydelig fra maalføret nordenfor Ryfylke Orknømaalet har været meget ligt Shetlandsmaalet efter den prøve, som er levnet i «Fadervor», og efter et diplom, man har fra Orknøerne. Sl1et1andsøerne, der ligesom Færøerne og Island bebyggedes fra Norge, blev i l469 sammen med Orknøerne af Kristian I pantsat til Skotland for hans datter Margrethes medgift. De blev imidlertid aldrig indløste. Allerede tidlig i det l7de aarhundrede var den skotlandske paavirkning i sproget stærk, og det gamle sprog forvandledes i løbet af det 17 de aarhundrede, og forvanskningen tog farti det 18de aarhundrede. Befolkningen paa Shetland kalder Sit gamle sprog Norra en forkortelse af

V()l’l’(P]l(I. eller de kalder det ogsaa Norse. Skjønt dette sprog som

talesprog nu er forsvundet fra Shetlandsøerne, er der levnet flere tusen ord fra samme i disse øers dialekter. De nordlige øer Unst, Yell og Fet1ar har bevaret mest af det gamle ordforraad, og endnu i 1894 fandtes efter Jakobs-en folk paa Foula, som kunde gjentage sætninger i Norn. “ Omkriug 17OO eller i begyndelsen af det 18de aarhundrede levede endnu mange kvad paa det gamle sprog paa befolkningens læber og blev almindelig afsungne til dans, saaledes som endnu er skik paa Færøerne Om de visestumper, rim og ramser, gaader og ordsprog, som .]akobsen endnu kunde indsamle, bemærker han, at størstedelen er saa forvansket, at de neppe eller kun vanskelig lader sig restituere. Han meddeler følgende gaade fra Unst, hvilken han restituerer: Føre l1enge, føre genge føre stad epo sko tWa viStre vegebi and en eo1nes ate drilandi. Den oprindelige form har sandsynligvis været: Fj(3rir hanga, fjorir gangn, l’j13rir standa upp al ský

13 — Lister og Mandals amt