Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/618

H1sToB1H. 605 navnet LWiknes, og navnet paa Shetland a1ityder, at den urgamle skik at komme sammen til selskabelige forlystelser i det fri med brydniug, hestekampe osv., er overført til Shetland. IUon, Hávi“, gammel form ogsaa HæH, er de gaarde, som nu heder Hm og Høn;.en gaard af navnet Hø-n forekommer paa Vossestranden. Skaden, Skǫ()in optræder nu i Norge i flere for- mer: Skoden. Skøien, Skui og flere, og det er det navn, som optræder i Skaane1“ik, Skǫðinarvfk. Af navne paa Shetland, i hvilke vin optræder som første 1ed, nævner .]akobsen en hel række, der oversat i gammel form ser saaledes ud: “ Vinjar-l1Pkr, Vinjar-(lepill. Vinjar-garðr, Vinjar-höll, Vinjar-kv:’, Vi)1jar-)1es, Vinjar-gnipa, Vir1ja-r-p2md, Vinja-r-*)jöðr, Virýar-(jarnir, Vinjar-t(mgi, Vinjar-(—álir. Gaarde af navnet Vinje i forskjellige former er, som bekjendt, almindelig udbredt i Norge. Vinje: ViY(j(), Vinju, Vi)man, Ven, VP)ma og i samme-nsætningerne Vinjarváll, nu Ve)(jet?aal, Vind-9s, llI1 “I’(—naa-S. Disse Vinjenavne forekommer i Stavanger amt og i Søndre Bergenhus amt, men mangler i Lister og Mandals amt. O. Rygh hævder bestemt, at man allerede før vikingetidens begyndelse havde ophørt at danne navne med «vin». Fra de sydligere norske kolonilande iVesten er heller ingen hertil hørende navne endnu blevet paaviste; men en under- søgelse af de shet1andske stedsnavne viser, at baade «heim»— gruppen og «vin»—gruppen, navnlig den sidste, er repræsenterede. Efter de talrige navne paa «vin», som findes overalt paa Shetland, antager cJ(lkOb-S’(’)l, at den i «Orkneyinga saga» omtalte bebyggelse af øerne paa kong Harald Haarfagres tid kun har været en efterkolonisation, og at øerne i virkeligheden har været bebyggede ca. 7O0 eller henved et par aarhundreder før de1i senere kolonisation paa Harald Haarfagres tid. Om «heim»—navnenes udbredelse i Norge bemærker O. Rygh- De med heimr sammensatte navne forekommer over det hele 1and, men ikke lige hyppig overalt. Paa enkelte steder er de paafaldende faa, i hele Glommendalen ovenfor Romerike (intet i Nordre Østerdalen). i NedeneS og Lister og Mandals amter og i Nordland. I de øvrige landsdele maa de overalt siges at være ret hyppige, om end ikke ganske jevnt fordelte Om de fra vin stammende navne ytrer Rygh, at de sikkert er de ældste af de med mere udbredte sammensætningsled dannede. Det kan vistnok med saa stor sikkerhed, som man for tiden kan naa i saadanne spørgsmaal, antages, at man allerede før vikingetidens begyndelse havde ophørt at danne navne paa «vin». Antallet af disse navne er omtrent ligesaa stort, som af de med heimr sammensatte, og naar op til henved l000.