Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/623

610 LISTER os MANDALS AMT. Hof kan maaske ogsaa i forhistorisk tid, ligesom endnu i tysk, have havt den mere omfattende betydning gaar-d. For rigtigheden af at forstaa hov i betydningen tempel taler, at hov i mange gaardnavne findes sammensat med en guds navn (Torshov, Fra:Zshov o. s. v.). I Lister og Mandals amt kan intet tempel paavises ved stedsnavnene. Hovsdal og Hovstøl i Valle sogn er maaske sam- mensatte med hof og henviser isaafald til en forsvunden gaard Hov. Haaves1øl i Spangereid sogn kommer derimod af mands- navnet Haa-vard, og Hoveland i“ Herred, I—Iovtuft i Kvaas sogn i Lyngdal o. fl. udentvil af hár. I Tveid herred forekommer et V(—, der kan betyde helligt sted, men ogsaa bosted; Helgebostad (Hel- giböl,9taðr, nu her udtalt H(egbostad) forekommer paa to steder, i Vigmostad sogn i Nordre Undal og i navnet paa Hægebostad herred, som har sit navn“af gaarden (nu præstegaard). Ogsaa Hedvig ( Helga- vtk) i Vanse betyder maaske «den hellige vig», men kan ogsaa komme af mandsnavnet Helgi. I Tonstad sogn i Siredalen findes et Guddal. Navnet Frøisland (eller, som det her tildels udtales, Frøia lan(Ij af guden Fr-(“y, forekommeri Søgne, i Halsaa sogn ved Mandal og i Fede sogn i Kvinesdal, og Frøiland heder en gaard i Vanse,i hvilket herred der ogsaa findes en gaard af navnet Frøisti (hvis gamle navneform kan sees at have været Freysteim1). Derimod er navnet Frestad i Vanse, der ogsaa har været sat i forbindelse med Frey, anderledes at forklare (det skrivesi 15de aarhundrede Fri(Ie- stade og kommer altsaa vel af friðr). Af navne, der kan henføres til guden Ull, findes Ulleland i Fede sogn og i Hitterø sogn ved Flekkefjord og Eller-ø i Spind, straks vestenfor Lindesnes. Kar- c?igen i Oddernes hører ikke hid (det kommer ikke af byer-d, men af knǫrxý, ligesaa lidet som det ogsaa her paa et par steder fore- kommende uavn Frigstad. De første begivenheder, der omtales i oldskrifterne og er sted- fæstede i dette amt, er blanding af sagn og eventyr, saaledes hvad der fortælles om Ragnar Lo(lbrok, der ægtede en ung pige Kraaka fra Spangereid. Om Ragnar Lodbrok selv er en historisk person, er ikke helt sikkert; han siges at være en søn af Sigurd Ring. Om Ragnar berettes følgende eventyr fra Spangereid: Han kom en sommer til Spangereid. Om morgenen skulde nogle af hans folk bage brød iland, og i et lidet hus traf de en gammel hæslig kvinde Grima, som de bad hjælpe sig. Hendes hænder var nu stive, sagde hun, men hun havde en datter, Kraaka, der snart kom hjem, og hun skulde hjælpe til. Kraaka var gaaet ud for at se til fæet, og da hun saa endel store skibe i havnen, vaskede hun sig, hvilket Grima strengelig havde forbudt hende, forat ingen skulde opdage, hvor smuk hun var. Hun var nemlig ikke Grimas