Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/624

HISTORIE. 61 I og hendes mand Aakes datter, men hendes rette navn —var Aslaug, og hun var en datter af Sigurd Faafnesbane og Brynhild. Hendes fosterfader Heime havde efter Sigurds død skjult hende som et tre aars gammelt barn i sangbunden paa en harpe, han førte med sig. Paa Spangereid fik han husly hos Grima og hendes mand Aake; men disse havde opdaget kostbare klædningsstykker inde i harpen og myrdede 1umskeligen Heime, men ikke barnet, som de kaldte Kraaka og udgav for sin datter. Da Kraaka kom hjem, undrede Ragnars folk sig over, at Grima, som var saa styg, kunde have saa vakker datter. Kraaka rullede brødene ud, medens de bagte dem, men de kunde ikke lade være uafladelig at se paa hende, saa at brødet blev brændt, og da de kom ned til skibet med det brændte brød, tilstod de, at Kraakas skjønhed havde forstyrret dem. Ragnar sendte nogle paalidelige mænd op med den befaling, at dersom pigen var saa deilig, skulde de bede hende komme til ham, hverken klædt eller uklædt, hverken mæt— eller umæt, hverken ene eller ledsaget af noget menneske. De fandt, at hendes skjønhed svarede til beskri- velsen, og fremførte kongens anmodning. Kraaka lovede at komme næste morgen. Hun svøbte sig i et ørretnet og lod sit haar hænge ned: da var hun hverken nøgen eller klædt; hun bed i en Iøg, saa hun havde smagt mad uden dog at være mæt; hun tog med en hund, saa var hun ikke ene, skjønt intet menneske fulgte. Hun kom til skibet og sagde, at hun havde opfyldt kongens an- modning. Hun kom ombord, og kongen samtalte med hende, men kunde ikke bevæge hende til at forblive paa skibet om natten, og heller ikke var hun at formaa til at modtage en guld- sømmet serk. Hun gik hjem, og Ragnar fortsatte sit tog. Paa tilbageveien kom han igjen til Spangereid og sendte straks bud efter Kraaka, som gik til Ragnars skib, men var ikke at formaa til at skjænke ham noget yderligere kjærlighedsbevis, førend de havde holdt Ordentligt bryllup. De fik flere børn. Den ældste, ved navn Ivar, havde ikke ben, men kun brusk i sit legeme, saa at han ikke kunde gaa; derimod var han overmaade vis. Deres øvrige sønner hed Bjørn, Hvitserk, Ragnvald og Sigurd; den sidste fik tilnavnet «0rm i Øie», fordi det saa ud, som om der laa en orm omkring hver af hans øiestene. Sigurd Orm i Øie, hvis fødsel P. A. .l[amCh sætter til aaret 790, fik, heder det, ved sin fars død en del af hans rige, deri- blandt hele Viken og Agder til Lindesnes. Om Sigurd Orm i Øie ved man forøvrigt lidet. Som konge paa Agder nævnes Harald den gram“aude, Halvdan svartes morfar. Det heder nemlig om Gudrød Veidekonge, at han sendte sine mænd vester til kong Harald den granraude paa Agder for i hans navn at beile til dennes datter A(1.9a; men Har-