Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/629

Denne siden er ikke korrekturlest

616 LISTER OG MANl)ALS AMT. En bror af Torgrim, ved navn Bødmod Gerpe, tilligemed hans brorsøn Bødulv Grimssøn, opslog sin bolig paa Tjørnes ved Øksarfjorden, nordøstligt i landet; han ægtede en datter af Helge magre, og en datter af dette ægteskab blev i en gift med Aas- mund Øndottssøn; alle disse egdske kolonister var saaledes i svogerskab med hinanden; til denne forbindelse kan man i vidtløftig forstand endog regne Helge magre selv, ligeledes Øksna- Tores ætlinger, skjønt de rigtignok spredte sig videre omkring. En af dem, nemlig hans sønnesøn Ølve Ølvessøn, maa være flyttet til Haalogaland som lendermand, siden det heder, at han boede i Almdal og blev uenig med Haakon jarl. En anden af hans sønnesønner, Eystein Ráudulvssøn, nedsatte sig i nærheden .af Øndott Kraakas sPønner, en tredje, ved navn Kraaka-Reidar, søn af Ufeig Lavskegg, opslog sin bolig ved Skagafjorden Kraaka- Reidars søn G)“imkell tog land ytterst paa Snefjeldsnes-halvøen, hans søn Gunnbjørns sønner ytterst paa nordvestlandet. Denne Gunnbjørn havde opdaget de saakaldte Gunnbjørnsskjær, sand- synligvis nogle øer ved Grønlands østkyst. Fra en i Norge tilbagebleven søn af Øksna-Tore, —ved navn Ulv, nedstammede i tredje led den berømte Erik røde, Grønlands opdager. Foruden disse mere a-nseede nybyggere fra Agder nævnes ogsaa en Eyvin(l Knæ, der tog Atlefjor(len paa nordvestkysten i besiddelse, og Øksna-Tores frigivne, Tore-, der bosatte sig paa Flugumyre i Skagastran den . Fra den mægtige Øksna— Tore i Egdafylke, Naddodds bror, nedstammede mange slægter paa Island. Øksna-Tore kaldtes saa- ledes, fordi han eiede tre øer, paa enhver af hvilke han havde 80 okser gaaende. Der fortælles om ham, at da kong Harald engang bad ham om tilladelse til at tage strandhug, det vil sige, forsyne sine skibe med det nødvendige ‘forraad af kjød, forærede han kongen en af øerne med alle dens okser. Han har altsaa staaet paa en god fod med kongen, men desuagtet udvandrede de fleste af hans sønner. Efter Harald haarfagres tid tog, som berørt, Agders befolk- ning i det hele liden del i landets historie; men da landets store færdselsvei laa langs dets kyst, og da kysten har gode havne, bliver Agder oftere nævnt i den ældre historie. Erik Blo(løkses sønner kom saaledes til Nord-Agder, før de kjæmpede med Haakon .“ldelstens.fostre ved .4gvalds“nes 953. Agder blev kristnet af Olav Trygvessøn, som i dette tyndt befolkede fylke ikke mødte synderlig modstand; det heder, at alle blev døbt. Senere fik hans svoger Erling SZ(jalgssøn landet fra Sognesjøen til Lindesnes, altsaa ogsaa den vestlige del af Agder, i forlening af 0lav.