Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/63

ðO LISTER OG MANDALS AMT. gneis, graa gneis og enkelte lag af kvartsit; deri ligger flere hvide kalkla“g, indtil 2 m. mægtige. Her forekommer flere mineralier, kokkolit, skapolit, flogopit, chondrotit, Sort spinel indstrøet i kry- staller eller korn, samt vesuvian siddende paa lagfladerne. Granit forekommer i alle amtets herreder, dog er Randesund og Tveid herreder paa det geologiske kart betegnet som væsentlig bestaaende af grundfjeld. Der er herreder, hvor det faste fjeld paa de geologiske karter er betegnet som bestaaende udelukkende af granit, saaledes Bjel- land, Grindum, Nordre Undal, Søndre Undal, Aaseral og Fjotland. Siredalen og Bakke herreder har ogsaa store strækninger bestaaende af granit. Siredalen alene 1394 km.2 Bergarterne, som sammensætter dette store granitfelt, er da dels stribet granit, der ofte nærmer sig gneis, men særdeles ud- bredt er over store strækninger af Lister fogderi en vakker eie- gneis eller øiegranit med store feldspatkrystaller, som paa sine steder i Gyland og Fede kan indeholde feldspatkrystaller, som er et par centimeter lange. Granit og stribet granit eller gneisgranit veksler hyppig De bergarter, som danner det faste fjeld paa den største del af kysten fra 0gne til Aaen Sire i Stavanger amt og videre herfra langs kysten over l:litterø, Andabele og det faste land i V anse herred over Framvaren til Lyngdalsfjord, er sammenfattet under benævnelsen gabbro, men den nærmere undersøgelse har delt disse nærstaaende bergarter i forskjellige grupper. De mineralier, som sammensætter Stenene i denne egn, er: feldspat, som mest er skjævvinklet labrador, videre augit af den varietet, som kaldes hyperstl1en, hornblende, magnesiaglimmer og titanjernsten; dertil kommer undertiden noget kvarts i nogle varieteter. De enkelte mineralier kan have forskjellig størrelse, undertiden er de enkelte individer meget store, der kan være feldspatkrysta1ler op til 6 cm.s længde. “ Hvor feldspaten eller labradoren er overveiende, er denne bergart kaldt labradorsten, og som saadan optræder den paa kyst- strækningen fra Aaen Sire bortover mod Hitterø og over store dele af denne ø. Disse labradorstene danner i regelen nøgne klipper uden nævneværdig vegetation; den kan være lyserød, hvid, blaa- liggraa. Paa Hitteren er bergarten undertiden udviklet som det, man kalder norit, bestaaende af labrador, hyperstl1en, magnesiaglimmer og titanjernsten; undertiden er den udviklet som den varietet, som kaldes adamellit, og som saadan optræder den i egnene fra Fedefjord nedover til Farsund; den bestaar her af graalig feldspat, hypersthen og kvarts samt lidt hornblende og titanjernsten. Flere af disse bergarter kunde nok benyttes til forskjellig teknisk brug.